DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Flere vil på kursus i at installere solceller. (arkivfoto.)
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Stor efterspørgsel på solcellekurser på KEA

Københavns Erhvervsakademi oplever en stor tilstrømning af kursister på solcelle-kurser i kølvandet på energikrisen.
15. NOV 2022 14.58
Solceller
Uddannelse

Efter et årti med stort set stilstand på solcellemarkedet oplever Københavns Erhvervsakademi (KEA) nu en stor efterspørgsel fra installatører, der vil på kursus i netop det. Det skriver Tekniq Arbejdsgiverne i en pressemeddelelse.

Stigningen er især kommet siden Rusland invaderede Rusland, hvilke sendte både olie- og gaspriserne i vejret, hvilket gjorde det endnu mere attraktivt at have grønne energikilder. Især siden sommerferien er det gået stærkt med tilmeldingerne til solcellekurset, oplyser Janus Hendrichsen, teamleder for de tekniske efteruddannelser hos KEA.

- Tidligere havde vi en til to tilmeldte på kurset. I april kom der fem tilmeldinger, men særligt i løbet af sommeren kom der mange henvendelser, så vi kunne starte et hold op med 19 tilmeldte, siger han.

Tilmeldingerne er også ved at dryppe ind til forårsholdet, hvor Janus Hendrichsen forventer et hold med 20 deltagere.

Udviklingen er interessant, da det historisk set har været svært at få installatørerne til af egen fri vilje at sætte sig på skolebænken til VE-kurserne. På varmepumpekurserne kom der først for alvor skred i tilmeldingerne, da der blev krav om VE-godkendelse for at få varmepumpe-tilskud. På solcelleområdet er det – endnu ikke - et krav.

- Mit indtryk er, at det er båret af et ønske om faglig opgradering på baggrund af, at man kan se, at der er et stort marked de kommende år i forhold til solcelleanlæg, siger Janus Hendrichsen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/stor-efterspoergsel-paa-solcellekurser-paa-kea

GDPR