DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Stigende energipriser udløser heftig debat i svensk tv-duel

De to svenske statsministerkandidater mødtes onsdag i tv-duel, inden det søndag går løs med valget.  
8. SEP 2022 8.28
Energi
Internationalt
Politik

Sveriges to statsministerkandidater fik onsdag aften en af deres sidste chancer for at gøre sig positivt bemærket inden valget på søndag. Det skete i en tv-duel på den statslige svenske tv-station SVT.

Deltagerne var den nuværende statsminister, socialdemokratiske Magdalena Andersson, og udfordreren, Ulf Kristersson fra Moderaterna. Et af aftenens første emner var stigende energipriser i Europa. Og det var et emne, der udløste heftig debat, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

- Putin forsøger at splitte os. Vi må ikke gå i den fælde, lød det fra Magdalena Andersson med henvisning til Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Russernes invasion af Ukraine har ført til store sanktioner mod Rusland. Blandt andet er der skruet voldsomt ned for den russiske gaseksport til Europa, og det har medvirket til stigende energipriser flere steder. Ulf Kristersson mener dog ikke nødvendigvis, at pilen peger på Putin.

- Det er det ukrainske folk, der betaler Putins pris. At sige at Putin står bag de høje energipriser er at fortælle usandheder, siger han.

Ifølge Kristersson bærer den svenske regering skylden for den ustabile energisituation, fordi den har udfaset atomkraft. Magdalena Andersson svarer, at energipriser er en del af et storpolitisk spil.

- Putin forsøger at presse hele Europa. Nu truer de med slet ikke at levere gas overhovedet. Det er årsagen til den store uro i Europa, og det smitter af på Sverige, fordi vi har et fælles energimarked, siger Andersson.


/ritzau/TT
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/stigende-energipriser-udloeser-heftig-debat-i-svensk-tv-duel

GDPR