Tidligere på ugen kunne Kristeligt Dagblad på baggrund af tal fra Kirkeministeriet berette om, at trods megen debat om kirkernes indsigelsesret mod solcelle- og vindmølleprojekter, er den kun blevet brugt syv gange i perioden 2017-2024. I artiklen blev der også berettet om, at Lolland-Falsters Stift med tre indsigelser var det stift, der flest gange havde gjort indsigelser mod sol- eller vindprojekter. De tal er dog faldet biskop i Lolland-Falsters Stift Marianne Gaarden for brystet.
I en kommentar i avisen tilkendegiver hun, at ingen af stiftets tre indsigelser har sat en stopper for grønne projekter. I skrivet tilkendegiver biskoppen, at kirkernes indsigelsesret omtales ofte som en “vetoret”, hvilket ikke er virkeligheden "hverken i teori eller praksis." Desuden mener hun, at politiske stemmer kobler Folkekirkens indsigelsesret med en modstand fra Folkekirkens side imod den grønne omstilling. Det er dog langt fra tilfældet, skriver biskoppen, som mener at klimaforandringer er en større trussel for middelalderkirkerne og kirkegårde end synet af en vindmølle.
"Vi har som folkekirke i den grad en fælles interesse med resten af samfundet om at reducere klimaforandringerne mest muligt og bidrage til den grønne omstilling," skriver Marianne Gaarden.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.