
FLENSBORG: I sidste uge kom der for alvor skub i planerne om et 45 kilometer langt brintrør tværs over Jylland, da klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) godkendte en plan fra Energinet for investeringen i røret.
Brintrøret skal gå fra Esbjerg-området og videre til den dansk-tyske grænse.
Og i Flensborg er byens kommunale værker, Stadtwerke Flensburg, klar til at købe grøn brint fra Danmark. Det skal bruges til at drive gasturbiner til CO2-neutral energiproduktion, skriver Flensborg Avis.
Anlæggelsen af brintrøret forventes at løbe op i 6,9 milliarder kroner i faste 2025-priser. Projektet omfatter et nyt, nedgravet rør, som primært skal lægges i jorden på marker fra et område nord for Bramming nær Esbjerg til Veerst nær Vejen.
Men flere eksperter tvivler på, om projektet nogensinde bliver realiseret.
Brian Vad Mathiesen, der er professor på Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet, minder om, at det store tyske energiselskab, Uniper, sammen med schweiziske MorGen Energy har trukket sig ud af projektet. Og chefredaktør på Økonomisk Ugebrev, Morten Langer, mener, at projektet er ved at "krakelere fuldstændigt."
Energinet, som står for den danske del af rørforbindelsen, er dog fortsat fortrøstningsfuld.
Cheføkonom Christian Rutherford siger til Flensborg Avis, at selskabet bag det såkaldte HØST-projekt med at producere grøn brint fra dansk vedvarende energi, Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), nu arbejder videre på projektet uden tyske Uniper.
Ifølge dansk erhvervslivs største interesseorganisation, Dansk Industri (DI), "...er det en forudsætning for realisering af potentialet, at de tyske aftagere også er klar til at indgå bindende aftaler", skriver Flensborg Avis
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.