DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Siemens Gamesa taber fortsat penge. (arkivfoto.)
Vincent West/Reuters/Ritzau Scanpix

Siemens Gamesa slutter regnskabsår med milliardunderskud

Vindmølleproducenten, der kører med forskudt regnskabsår, tabte syv mia kr. på driften.
10. NOV 2022 10.08
Økonomi

Gennem de seneste år har har Siemens Gamesa haft problemer med at levere sorte tal på bundlinjen, og 2022 er ikke en undtagelse. Vindmølleproducenten har således netop præsenteret sit årsregnskab for det forskudte regnskabsår (oktober 2021-september 2022), og det byder på et underskud på på driften på syv mia. kr.  (940 mio. euro) mod et underskud på 4,7 mia. kr. (627 mio. euro) i 2020/2021. Selskabets ebit-margin endte på -5,9 pct, mod -0,9 pct i 2021, oplyser selskabet i en pressemeddelelse. 

Også på omsætningen går selskabet tilbage ift. året før. Den lander således på 9,8 mia. euro, hvilket er en tilbagegang på fire pct. Nedgangen skyldes bl.a. ustabilitet i forsyningen og forsinkelser i projekter samt udfordringer med udviklingen af Siemens Gamesa 5.X-platformen. 

Ser man isoleret på fjerde kvartal, er der dog lidt gode nyheder at hente for Siemens Gamesa. Her hævede man således omsætningen med 17,8 pct. ift året før, så den endte på 3,4 mia. euro. (25,2 mia. kr) og et overskud på 286 mio. euro (2,1 mia. kr). Overskuddet skyldes dog hovedsageligt et salg af udviklingsprojekt i Sydeuropa).

Selskabet kan også konstatere en stor stigning i ordreindgangen i det forgangne år. I fjerde kvartal øgede selskabet eksempelvis sit ordreindtag med 53 pct. ift året før. Totalt set giver det selskabet en ordrebog, der rummer ordrer for 35 mia. euro. Det er en stigning på 2,5 mia. euro ift. 2021, og ordrebeholdningen er den største i selskabets historie.  

Ny strategi skal give sorte tal

Men trods positive tendenser, er der altså stadig meget at forbedre for Siemens Gamesa, derfor lancerede virksomheden tidligere i år sin såkaldte Mistral-strategi, der skal give sorte tal på bundlinjen igen. Det skal bl.a. ske gennem en slankelse af virksomheden, hvor man vil skære 2.900 stillinger væk heraf 800 i Danmark. 

- Regnskabsåret 2022 var et meget vanskeligt år. Men med lanceringen af Mistral-programmet har vi sat scenen for at levere profitabel vækst og nå vores langsigtede vision. Før vi når dertil, har vi et overgangsår foran os, stadig påvirket af forhøjet inflation, forstyrrelser i forsyningskæden og geopolitiske risici, siger Siemens Gamesas administrerende direktør, Jochen Eickholt.

Udover den nye strategi har majoritetsejer i Siemens Gamesa, Siemens Energy, i øjeblikket fremsat et købstilbud på de resterende aktionærers aktier. Tilbuddet løber 34 dage endnu og lyder på i alt fire mia. euro for de resterende 32,9 pct. aktier. Med et opkøb af Siemens Gamesa forventer Siemens Energy, at der kan opnås besparelser via synergier på 300 mio. euro (2,2 mia. kr.) om året. 

amp

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/siemens-gamesa-slutter-regnskabsaar-med-milliardunderskud

GDPR