
Andreas Nauen blev i juni hentet ind som ny CEO for Siemens Gamesa, da han skulle erstatte Markus Tacke. Andreas Nauen er nu for anden gang i 2020 blevet hentet ind med kort varsel. Denne gang er det sektorfællesskabet WindEuropes, som har peget på Andreas Nauen som ny bestyrelsesformand.
Det gør de, efter at Philippe Kavafyan, som ellers blev valgt som bestyrelsesformand for WindEurope for en periode på 18 måneder tilbage i september har forladt MHI Vestas. Det gjorde han, efter at Vestas købte Mitsubishi Heavy Industries ud af MHI Vestas. Co-CEO Johnny Thomsen blev efterfølgende udpeget som ny CEO for MHI Vestas.
WindEurope har tradition for at udpege deres formand, som bliver valgt på perioder af 18 måneder, blandt en af de ledende figurer hos deres medlemmer. Og da Philippe Kavafyan ikke længere er i spidsen for MHI Vestas, kan han heller ikke fortsætte i spidsen for det europæiske interessefællesskab.
Andreas Nauen har tidligere stået i spidsen for Siemens Gamesa Offshore, og det bliver især på havvind, at WindEurope kommer til at skulle have noget sagt i de kommende måneder.
Ledende næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for blandt andet klima Frans Timmermans præsenterede i november et udspil til en EU-strategi for havvind, hvor EU ønsker 60 GW i 2030 og 300 GW i 2050. I dag har EU 12 GW havvind.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.