DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Der er mulighed for at opstille op til ni vindmøller på Nordhavnen i Hirtshals.
Hirtshals Havn

Sender opgave i udbud: Hirtshals Havn vil have op til ni nye vindmøller

Hirtshals Havn har mål om at blive et knudepunkt for produktion og forbrug af grøn energi. Skal det nås er der behov for grøn energi. Derfor sendes etableringen af op mod ni nye vindmøller i udbud. Havnen vil også i dialog med potentielle investorer.
22. JAN 2024 10.03

Hirtshals Havn vil har en målsætning om at blive Europas grønneste havn. Som et led i den målsætning iværksætter havnen nu et dialogbaseret udbud blandt danske og internationale investorer om rettighederne til at etablere op mod ni vindmøller, der fra 2027 giver mulighed for at levere grøn strøm til virksomheder på havnen og private borgere. Det oplyser havnen i en meddelelse.

Havnen går målrettet efter investorer, som sammen med havnen og andre virksomheder vil bidrage til at gøre Hirtshals til et omdrejningspunkt for blandt andet produktion af grønne brændstoffer til skibsfarten.
 
- Vi går nu i dialog med potentielle investorer, der kan se en spændende business case i at opføre mellem fire og ni vindmøller på havnen. Vores førsteprioritet er et samarbejde med en investor eller et konsortium, der ikke blot vil opføre vindmøllerne og sælge strømmen, men som også vil tage aktiv del i den grønne omstillingsproces og forpligte sig til at udnytte strømmen fra vindmøllerne til aktiviteter på havnen. Vi kender ikke til tidligere eksempler, hvor der på den måde bliver stillet forventninger til eksterne investorer, men samarbejde er efter vores vurdering vejen frem, når der skal skabes et nyt erhvervseventyr, siger CEO Per Holm Nørgaard fra Hirtshals Havn.

Gode vindforhold tilgængelige

På havnens arealer er der allerede fire 4,2 MW vindmøller, der blev etableret i 2019 som de første kommercielle vindmøller i Danmark.

De nye vindmøller, som alt afhængig af antallet bliver mellem 150 og 200 meter høje vil tilsammen kunne producere 135-174 megawatt-timer om året. Vindmøllerne får en af Danmarks bedste landbaserede placeringer på grund af den kraftige vind i området, hvilket giver en forventet lav produktionspris per kilowattime.

I koncessionsudbuddet, der skitserer den kommende aftale mellem havnen og den eller de investorer, der ønsker at etablere vindmøllerne, er det et vilkår, at den grønne energi fra vindmøllerne skal anvendes til at styrke den grønne omstilling på Hirtshals Havn.

Strømmen fra både de eksisterende og kommende vindmøller skal blandt andet udnyttes til Power-to-X-formål, og det er en understregning af Hirtshals Havns ambitioner om at skabe nye, grønne energiløsninger og styrke udviklingen af en cirkulær økonomi. Koncessionsvilkårene åbner dermed også op for nye bæredygtige industrier.

Havnen kigger ikke kun indenlands i jagten på investorer, der den tror på, at casen ogå kan være interessant internationalt. 
 
- Der er ingen tvivl om, at Hirtshals er et attraktivt område at rejse vindmøller i, og vi forventer stor interesse fra investorer. I forhold til andre vindenergiprojekter går vi dog et skridt videre ved at opfordre investorer til at tage del i et tæt samarbejde om fremtidens grønne løsninger på havnen, siger Per Holm Nørgaard.

Udviklingselskab spiller vigtig rolle

Udviklingsselskabet Greenport North, der er delvist ejet af Hirtshals havn, spiller en nøglerolle i det konstruktive samarbejde mellem virksomheder – herunder den eller de kommende investorer. Selskabet hjælper med at undersøge samarbejdspotentialet med andre virksomheder samt faciliterer kontakt til havnen, forsyningsselskaber, investorer og relevante myndigheder.

- Potentialet er enormt stort, og det vil vi forsøge at overbevise mulige investorer om i forbindelse med den kommende markedsdialog, som vi nu indleder, siger Per Holm Nørgaard.

Dialogen med danske og internationale investorer om de nye vindmøller vil finde sted i de kommende måneder, hvorefter Hirtshals Havn sender etableringen af vindmøllerne i EU-udbud.

Fakta: Hirtshals Havn har fået foretaget en række tekniske forundersøgelser, blandt andet vedr. den forventede energiproduktion fra de kommende vindmøller:

Skærmbillede 2024-01-22 kl- 09-57-30 

 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/sender-opgave-i-udbud-hirtshals-havn-vil-have-op-til-ni-nye-vindmoeller

GDPR