DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Semco øgede omsætning med 31 pct. og ordrebeholdning med 61 pct.

Virksomhedens omsætning i 2021 endte på 2,464 mia. kr. mens ordreindtaget rundede fem mia. kr. Samtidig kan virksomheden notere sig et overskud.
7. APR 2022 12.10
Offshore
Økonomi

Trods coronapandimien har offshoreinginiørvirksomheden Semco Maritime leveret gode resultater i 2021. Mest markant kan virksomheden konstatere en fremgang i omsætning på 31 pct. til 2,464 mia. kr. og en forøgelse af ordreindtaget på 61 pct. til 5.014 mio. kr. (2020: 3.114 mio. kr.). Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse. 

På bundlinjen kan virksomheden også se en forbedring på ni mio. kr. EBITDA steg således til 80 mio. kr. (2020: 71 mio. kr.) før særlige poster på -14 mio. kr. (2020: -26 mio. kr.). EBITDA-marginen før særlige poster endte på 3,2 pct., hvilket dog var lavere end året før, hvor den lød på 3,8 pct. 

Resultaterne er bredt funderet i virksomhedens forskellig virkeområder, oplyser selskabets administrerende direktør Steen Brødbæk.

- Vi skabte fortsat fremdrift i 2021, hvor vores Renewables-forretning vandt strategisk vigtige kontrakter på offshore substations til store havvindprojekter, som vil levere vedvarende energi til millioner af mennesker i Europa, USA og Asien i de kommende år, siger han og fortsætter:

-  Derudover skabte aktiviteterne inden for Oil & Gas gode resultater gennem et skærpet fokus på drift, vedligeholdelse og optimering af eksisterende infrastruktur i et marked, hvor de langsigtede anlægsinvesteringer bliver færre og i stedet kanaliseres mod grønne alternativer.

Forventer fortsat fremgang

Semco Maritime forventer, at væksten også vil fortsætte i fremtiden, hvilke også allerede har gjort sig gældende i 1. kvartal, hvor virksomheden selv beskriver, at der har været "en god forretningsmæssig udvikling". 

Virksomheden forventer således, at omsætningen stiger med 10-20 pct. samt en forbedring af EBITDA før særlige poster i 2022.

- I 2021 viste vores erfarne og dedikerede medarbejdere igen deres evne til at navigere i vanskelige markedsforhold, og vi forventer at fortsætte fremgangen med højere omsætning og indtjening i 2022. Samtidig fastholder vi målsætningen om at nå en ligelig fordeling af omsætningen mellem Renewables og Oil & Gas i 2023, siger Steen Brødbæk. 

Forventningerne er dog genstand for betydelig usikkerhed som følge af fortsatte effekter af COVID-19, udfordringer med vareforsyning og logistik samt udsving i energipriser som følge af Ruslands invasion af Ukraine, understreger virksomheden. 

Skærmbillede 2022-04-07 kl- 11-51-41 

amp

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/semco-oegede-omsaetning-med-31-pct-og-ordrebeholdning-med-61-pct

GDPR