DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Semco Maritime har hovedkontor på Esbjerg Brygge.
Semco Maritime

Ny strategi:
Semco Maritime vil fordoble indtjeningen på fem år

Med strategien Sustainable Growth vil Semco Maritime mere end fordoble omsætningen og indtjeningen i 2027 ved at udnytte koncernens kompetencer fra offshore-sektoren til at gribe mulighederne i energimarkederne og flytte balancen yderligere mod Renewables
16. DEC 2022 13.18
Offshore
Power-to-X
Økonomi

Det gået godt for Semco Maritime siden virksomheden i 2019 lancerede strategien 'First Choice'. Med afsæt i strategien er virksomheden styret sikker gennem COVID-19 og sikrede en vækst i omsætningen på 29 pct. fra 2019 til 2021 med et løft i driftsindtjeningen (EBITDA) før særlige poster på 52 pct. i samme periode. Samtidig er ordrebeholdningen mere end femdoblet til 4,8 mia. kr., og udsigterne er positive på tværs af alle markeder.

På det fundament lancerer Semco Maritime strategien Sustainable Growth inden udløb af den nuværende strategiperiode i 2023. Fremrykningen af lanceringen af en ny strategi skal skabe de bedste rammer for at udnytte vækstmulighederne i markedet for offshore wind, der ventes firedoblet i 2030, og olie- og gasmarkedet, der byder på gode muligheder inden for drift, vedligeholdelse og optimering af eksisterende installationer.

Derudover vil Semco Maritime udnytte sine kompetencer fra planlægning, indkøb, opførelse og installation (EPCI) i offshore-projekter for at bidrage til udviklingen af det voksende marked for PtX-projekter, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

- Vi har skabt gode resultater og et stærkt momentum i forretningen i de senere år, og vi er glade for at kunne lancere en ambitiøs strategi, der vil accelerere Semco Maritimes vækst og samtidig øge vores bidrag til omstillingen af den globale energisektor. Alle dele af forretningen står stærkt i markedet og vil bidrage til at nå vores målsætninger i de kommende år, der byder på enestående muligheder for Semco Maritime, siger Steen Brødbæk, administrerende direktør i Semco Maritime.

Den nye strategi skal løfte omsætningen til seks mia. kr. i 2027 mod ca 2,4 mia. kr. i dag. Væksten skal nås fordelt med 65 pct. i Renewables-forretningen og 35 pct. i Oil & Gas-forretningen. Samtidig skal indtjeningen styrkes, så overskudsgraden (EBITDA før særlige poster) kan løftes til omkring syv pct.

Desuden vil den nye strategi have fokus på syv andre overordnede målsætninger. Bl.a. vil man. nedbringe antallet af arbejdsulykker til nul og sikre at man er den foretrukne arbejdsgiver inden for offshore-energi.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/semco-maritime-vil-fordoble-indtjeningen-paa-fem-aar

GDPR