Den tyske vindmølleproducent Nordex Group har lagt en ordre hos Seasight Solutions på 17 APS-systemer, hvilket bringer koncernens samlede kapacitet af APS-systemer op på 20. Det oplyser Seasight Solutions i en pressemeddelelse.
APS-teknologien repræsenterer et betydeligt fremskridt inden for området og tilbyder nøjagtighed og sikkerhed under den kritiske proces med installation af vindmøllevinger. Bestillingen af de nye APS-systemer kommer til at dække Nordex’ behov for installationer i Nordeuropa og Østeuropa.
- APS’en er en avanceret løsning til installationer under vanskelige vindforhold og på geografisk udfordrende vindmølle-sites. Dens integration i vores operationer vil strømline vores installationsprocesser og sikre de højest mulige sikkerhedsniveauer on-site, siger Lee Horton, direktør for PM Operations Division Europe hos Nordex Group.
Nordex investering i de 17 APS-systemer beskrives som "betydelig", men det præcise omfang oplyses ikke. I Seasight Solutions er man ikke overraskende glade for samarbejdet med Nordex Group, hvor mange får mulighed for at vise branchen, hvad systemet dur til.
- Sammen med Nordex har vi betydeligt reduceret antallet af dage uden installationsaktivitet, siger Anders Karlsson, som er head of sales hos Seasight Solutions.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.