DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

SAS-topchef skal stå i spidsen for regeringens klimapartnerskab

Anko van der Werff fra SAS er blevet udnævnt af regeringen til formand for klimapartnerskab for luftfart.
1. DEC 2023 11.45
Klima
Navne
Power-to-X
Transport

Topchef i SAS, Anko van der Werff, kan tilføje endnu en kasket til stillingshylden. Regeringen har udnævnt den hollandske chef til formand for klimapartnerskab for luftfart. Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse, hvor transportminister Thomas Danielsen (V) glæder sig over, at Anko van der Werff vil påtage sig rollen.

- Regeringens klimapartnerskab for luftfart har en vigtig rolle i forhold til at levere erhvervets indspark til, hvordan vi får skabt en grønnere luftfart i fremtiden, siger han i meddelelsen og tilføjer:

- Derfor glæder det mig, at Anko van der Werff vil påtage sig ansvaret for at lede formandskabet i det videre arbejde.

Udskiftningen i formandsstolen sker efter, at den tidligere formand Thomas Woldbye har fratrådt sin stilling som administrerende direktør i Københavns Lufthavne.

Regeringen har sammen med erhvervslivet etableret 14 klimapartnerskaber, hvor man samarbejder om tiltag, der reducerer erhvervslivets udledninger af drivhusgas og styrker virksomhedernes grønne konkurrenceevne.

Et af disse partnerskaber omhandler lufttransport, og er det Anko van der Werff skal stå i spidsen for som formand. Anko van der Werff har siddet som administrerende direktør i SAS siden første halvdel af 2021, hvor han blev hentet ind fra en ledende stilling i det latinamerikanske flyselskab Avianca Holdings. Tidligere har han også haft ledende stillinger i andre store flyselskaber som eksempelvis Qatar Airways og Air France KLM.

/ritzau/
 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/sas-topchef-skal-staa-i-spidsen-for-regeringens-klimapartnerskab

GDPR