- Jeg gjorde bare mit arbejde.
Sådan fortæller en anonym kommunal medarbejder, som har arbejdet med netop sagsbehandling for vindmølleprojekter i kommunerne.
I forbindelse med behandling af projektet blev den kommunale medarbejder udsat for nærmest chikane. Vedkommende blev beskyldt for både at have personlige og økonomiske interesser i opsætningen af vindmøllerne, ligesom vedkommende blev beskyldt med navn for at lyve i læserindlæg i lokale aviser.
Medarbejderen har derfor ikke ønsket at få sit navn frem, da vedkommende ikke har ønsket at rive op i sagen igen og den personlige hetz.
Vedkommende kan dog fortælle, hvordan en ledende person i vindmøllelauget blev truet med tæv, mens lodsejerne, der var for projektet, fik delt deres adresser og telefonnumre offentligt, efter at en borger, der gentagende gange søgte aktindsigt hos kommunen, ved en fejl havde modtaget en liste med de pågældende lodsejere. Uenighederne mellem modstandere og fortalere for vindmølleprojektet har ødelagt venskaber. Det var nærmest amerikanske tilstande, beskriver medarbejderen.
- Vi har rigtig mange bitre erfaringer med hele den her proces, og det har alt i alt været et spild af rigtig mange årsværk for administrationen, siger medarbejderen.
En opgave for staten
Den følelse er vedkommende ikke ene om. Ved en workshop med kolleger fra andre kommuner der ligeledes arbejder med vindmølleprojekter, luftede de idéen om, at det i stedet skulle være staten, der skulle stå for processen. Der var stor enighed blandt deltagerne om, at presset mod lokalpolitikerne kunne give problemer.
- Tanken er jo, at processen skal være i kommunerne, fordi de har det lokale kendskab. Men i virkeligheden er der ingen borgere, der vil have vindmøllerne i baghaven. Det kan koste stemmer, og det ved lokalpolitikerne.
Ifølge medarbejderen var det en lokal vælgerforening, der i praksis endte med at beslutte, at vindmølleprojektet ikke skulle blive til noget. Det problem vil man ikke ende i, hvis det var staten, der stod med beslutningen, lyder ræsonnementet blandt de administrative medarbejdere.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.