
Mandag var der rigtig gode nyheder fra tyske RWE til Vestas. Det tyske energiselskab har nemlig truffet endelig investeringsbeslutning for tyske vindmølleparker, som skal udgøres af 104 stk. af Vestas' flagsskibsvindmøller V236-15.0 MW. Det oplyser RWE i en pressemeddelelse.
Projektet, som RWE har besluttet sig for at gå videre med, er Nordseecluster-projektet, som skal opføres i to faser.
Opførelse af Nordseecluster A, som får en kapacitet på 660 MW, skal begynde i 2025 med fuld idriftsættelse planlagt til begyndelsen af 2027. Mens byggeriet af anden fase, Nordseecluster B, som får en kapacitet på 900 MW, forventes at starte i 2027 med fuld idriftsættelse i begyndelsen af 2029.
- Vores portefølje inkluderer allerede seks offshore vindmølleparker ud for Tysklands kyst. Nordseecluster vil tilføje to mere. Dette sender et godt signal for energiomstillingen i Tyskland og for RWE, siger Sven Utermöhlen, som er CEO i RWE Offshore Wind.
Vindmølleparkerne vil, som navnet indikerer, blive opført i den tyske del af Nordsøen, cirka 50 kilometer nord for øen Juist.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.