
I disse dage besøger det spanke kongepar Kong Filipe VI og dronning Letizia Danmark på officielt statsbesøg. Som en del af det besøg, vil de to lande i dag ved et royalt erhvervsarrangement, sætte gang i et nyt omfattende grøn samarbejde. Det oplyser DI i en meddelelse.
Spanien er et nærmest perfekt land til produktion af grøn strøm – masser af sol, masser af vind. Og Danmark har omfattende af viden om, hvordan grøn strøm bliver lavet om til brændsel. Derfor er der store forventninger til det samarbejde mellem de to lande omkring PtX og grøn brint.
Ved arrangementet vil bl.a. adm. direktør i DI Lars Sandahl Sørensen og adm. direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen og kronprins Frederik deltage udover den spanke konge. Desuden vil de to landes udenrigsministre Jose Manuel Albares og Lars Løkke Rasmussen og cirka 50 spanske og 100 danske topledere være til stede.
- Besøget fra det spanske kongehus kommer ikke tilfældigt - det er erhvervsmæssigt på det helt rigtige tidspunkt. Spanien har masser af grøn energi fra vind og sol og har brug for Danmarks ekspertise på omdannelsen af den grønne energi til brændsel. Besøget skal være startskuddet til givtigt grønt samarbejde for begge lande. Det royale besøg vil således blive fulgt op i de kommende år af øget korrespondance og delegationsbesøg, som givetvis vil øge handelssamarbejdet, siger international direktør i DI Thomas Bustrup.
Danmark og Spanien er tætte samarbejdspartnere i EU, og grøn omstilling har en meget høj prioritet i begge lande. I marts 2023 underskrev Danmark og Spanien en erklæring om samarbejde vedrørende grøn energi, og det spanske erhvervsfremstød fokuserer på netop grøn omstilling, PtX og grøn brint, og derudover også på shipping og medicinalindustrien.
Eksporten til Spanien er efter en lang periode på et stabilt niveau steget med lidt over 80 pct. siden 2020 og har nu rundet 40 milliarder kroner, fortæller en ny analyse fra DI. Spanien er nu Danmarks 12.-største eksportmarked.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.