DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Rekordmange får læreplads: Størst er stigningen på Sjælland

Mængden af lærlinge på virksomheder inden for blandt andet teknik, håndværk, transport og anlægsbranchen er det højeste nogensinde.  
27. FEB 2023 10.55
Arbejdsmarked
Uddannelse

Rekordmange er lige nu i lære i offentlige eller private virksomheder rundt omkring i landet som en del af deres erhvervsuddannelse. Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik og Dansk Industris beregninger. Tendensen er særlig tydelig i Region Sjælland, skriver Sjællandske Nyheder.

I 2022 blev der indgået 7895 aftaler mellem lærlinge og virksomheder i Region Sjælland. Det er det højeste i regionen de seneste mindst 20 år. Antallet af indgåede lærepladsaftaler i Region Sjælland er i 2022 steget med 520 aftaler svarende til 7,1 procent. Det er den største stigning blandt landets fem regioner.

I Region Hovedstaden, som har den næststørste stigning i nye lærepladser, er fremgangen mere beskedne 1,9 procent.

- Region Sjælland er der, hvor vi har haft den største stigning i indgåede (læreplads, red.)aftaler, og her ser vi en stigning inden for en bred kam af fag. Vi glæder os helt enormt over at se de her tal og stigningen i Region Sjælland, og at så mange lærlinge og virksomheder har fundet hinanden. Inden for en lang række fag er det ikke lærepladser, der mangler, men elever, siger Signe Tychsen Philip, der er underdirektør i Dansk Industri, til SN.dk.

Der var i alt 11846 elever i lære i regionen sidste år. Selvom det målt i tal altså er rekord, peger Erhvervshus Sjælland på, at der stadig er en relativt lille og mange steder faldende andel af en ungdomsårgang, der tager en erhvervsfaglig uddannelse.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/rekordmange-faar-laereplads-stoerst-er-stigningen-paa-sjaelland

GDPR