DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Regeringen nedsætter udvalg til at fordele 636 mio. kr. til grøn omstilling fra EU fond

Erhvervsministeriet og Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet har nedsat et udvalg, som skal være med til at bestemme, hvordan Danmark får mest mulig grøn og retfærdig omstilling via EU-midlerne fra Fonden for Retfærdig Omstilling.
26. APR 2023 14.33
Økonomi

Som led i EU’s fælles indsats for at reducere CO2-udledningen, har regeringen nu nedsat et udvalg, som skal udmønte midler fra EU’s Fond for Retfærdig Omstilling. Danmark står til at modtage ca. 636 mio. kr. frem mod 2027, som skal investeres i de dele af landet, der bliver mest påvirket af den grønne omstilling. Her er Nord- og Sydjylland udpeget som støtteberettigede landsdele, oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse. 

Udvalget skal bidrage til at sikre, at EU-midlerne understøtter konkrete projekter i Danmark, der vil reducere udledningen af drivhusgasser og skabe grønne arbejdspladser. Udmøntningen af EU-midlerne har bl.a. ophæng i de brede politiske aftaler om Power-to-X, CSS og landbrug. 

- Det store fokus på grøn omstilling er vigtigere end nogensinde. Og takket være vores virksomhederes grønne innovationer og teknologier, er det grønne potentiale for Danmark kæmpe stort. Samtidig er det også vigtigt, at der følger nye grønne arbejdspladser med i vores overgang til klimaneutralitet. Og med det nye udvalg sikrer vi at de midler, vi får fra Fonden for Retfærdig Omstilling, bliver brugt bedst muligt til både at reducere vores udledninger og samtidig skabe grøn vækst, siger erhvervsminister Morten Bødskov (S).

Peter Hansen, CEO i Welltec A/S, er udpeget som formand for udvalget. Derudover består udvalget af Morten Poulsen (leder for PtX og Pilotprojekter, Evida), Mette Lind Fürstnow (fhv. senior director, Nature Energy), Anne Vejen Mathiasen (analysechef, Fagbevægelsens Hovedorganisation), Emil Drevsfeldt Nielsen (erhvervspolitisk chef, Formandssekretariatet, Dansk Metal), Felicia Paaske Fock (chefkonsulent og programleder for CCS- og PtX-aktiviteter, HOFOR), Svend Elberg Thomsen (klimachef, Nordlys), Anders Benfeldt (SVP i Semco Maritime og næstformand i bestyrelsen for Dansk Offshore) Lene Gade Hovmøller (fhv. landbrugsdirektør i Vækstfonden og fhv. vicedirektør hos Danish Bio Commodities), Anders Eldrup (fhv. administrerende direktør for Dong Energy, fhv. departementschef i Finansministeriet), Lea Bigom Wichmand (adelingschef Erhverv og Innovation, Green Power Denmark), Nina Lock (lektor og Ph.d. ved Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet), Thomas Kastrup-Larsen (borgmester (S) i Aalborg Kommune) og Jesper Frost Rasmussen (borgmester (V) i Esbjerg Kommune og præsident for World Energy Cities Partnership.)

    

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/regeringen-nedsaetter-udvalg-til-at-fordele-636-mio-kr-til-groen-omstilling-fra-eu-fond

GDPR