DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Menneskelige aktiviteter som for eksempel rydningen af regnskoven i Amazonas kan bidrage til et klimakollaps. (Arkivfoto).
Michael Dantas/Ritzau Scanpix

Rapport tegner dystert billede af klimaet - men der er også godt nyt

Verden kan ifølge rapport være på vej ind i uudforsket territorium. Men flere ting kan stadig hjælpe klimaet.  
6. DEC 2023 9.33
Internationalt
Klima

Jorden står ansigt til ansigt med en række kritiske punkter, der risikerer at udløse en dominoeffekt af uoprettelige katastrofer på tværs af planeten. Det viser en over 400 sider lang rapport fra mere end 200 forskere, der onsdag er blevet udgivet.

Rapporten, hvis udgivelse falder sammen med klimatopmødet COP28, er den mest omfattende analyse af de såkaldte "tipping points". Udtrykket bruges i klimasammenhænge til at beskrive, når et helt system ryger ud af balance på grund af klimaforandringerne. Det kan også beskrives som et vendepunkt.

Mange af rapportens 26 vendepunkter såsom smeltende indlandsis skyldes den globale opvarmning. Men andre menneskelige aktiviteter som for eksempel rydningen af regnskoven i Amazonas kan også bidrage til et klimakollaps. Der er ifølge rapporten tegn på, at 5 af de 26 vendepunkter er ved at udfolde sig.

Ifølge rapporten er nogle af systemerne endda allerede ved at ændre sig for bestandigt. Og når først det er for sent at rette op på et vendepunkt, kan den humanitære katastrofe, det fører med sig, distrahere fra at hindre andre systemer i at kollapse.

Ifølge Tim Lenton, forsker ved Exeter Universitet og rapportens hovedforfatter, er vendepunkterne en "trussel af en størrelsesorden uden fortilfælde for menneskeheden".

En række lyspunkter

Men der er også godt nyt i rapporten, som fremhæver en række positive vendepunkter.

Det gælder blandt andet skiftet til elektriske biler, vedvarende energi og en mere plantebaseret kost. Det er alle tre tendenser, der muligvis kan bidrage til at afspore katastroferne.

Forsker ved den amerikanske forskningsinstitution Woods Hole Oceanographic Institution Sarah Das, som ikke har været involveret i rapporten, siger dog, at man ikke kan bestride videnskaben.

- De risici, som følger med, hvis menneskeheden passerer disse grænser og bevæger sig ind i uudforsket territorium, er skrækkelige, og konsekvenserne for menneskeliv er rædselsvækkende.


/ritzau/AFP

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/rapport-tegner-dystert-billede-af-klimaet-men-der-er-ogsaa-godt-nyt

GDPR