DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Rådet for Energieffektiv Omstilling får ny formand

Direktør for DI Byggeri Anders Stouge er ny formand for Rådet for Energieffektiv Omstilling.
12. JAN 2024 10.24
Navne

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) har udpeget direktør for DI Byggeri Anders Stouge som ny formand for Rådet for Energieffektiv Omstilling.

Rådet for Energieffektiv Omstilling (tidl. Energisparerådet) har siden 2010 leveret anbefalinger om energispareindsatsen.

Med udpegelsen vil den nye formand og rådsmedlemmerne blandt andet få til opgave at rådgive ministeren om implementering af store EU-direktiver og øget digitalisering.

- Energieffektivitet er et afgørende redskab i den grønne omstilling, og Rådet for Energieffektiv Omstilling leverer gode indspark til dagsordenen. Jeg er sikker på, at Rådets medlemmer og nye formand er godt klædt på til nogle vigtige år i energipolitikken, der blandt andet byder på implementering af EU-direktiver og øget fokus på tage energispareindsatsen et skridt videre, siger Lars Aagaard i en pressemeddelelse.

Ministeren har derudover, efter indstilling fra Rådets medlemsorganisationer, udpeget rådsmedlemmer og suppleanter til rådet for perioden 2024 til og med 2026.  

Energieffektivitet spænder over et bredt spektrum af fagområder og kompetencer, hvilket afspejles i sammensætningen af Rådet for Energieffektiv Omstilling med 24 medlemmer og en formand. De samles næste gang – og første gang med den nye formand – i begyndelsen af det nye år.

amp
 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/raadet-for-energieffektiv-omstilling-faar-ny-formand

GDPR