DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Henrik Wenzel er professor ved Institut for Grøn Teknologi på Syddansk Universitet
SDU

Professor: Mette Frederiksens mål om grøn indenrigsflytrafik er realistisk

Statsminister Mette Frederiksen lovede i sin nytårstale grønne flyrejser i Danmark allerede fra 2025 og 100 pct. grøn flytrafik i 2030. Det er mål er realistisk lyder det fra professor Henrik Wenzel.
14. JAN 2022 13.31
Power-to-X

En lille fabrik kan levere grønt brændstof til danske indenrigsfly i 2025. Det er vurderingen fra professor i grøn omstilling fra Institut for Grøn Teknologi på SDU, Henrik Wenzel. Han vurderer dermed, at statsminister Mette Frederiksens (S) målsætning om grøn indenrigsflytrafik, som hun satte i sin nytårstale, er realistisk. Det skriver SDU i en pressemeddelelse.

- Hun nævnte ikke direkte, at grønt flybrændstof skal laves i Danmark, men det er alligevel vejen frem, når hun taler om grønne flyrejser i Danmark i 2025, siger han.

Allerede i 2019 var Henrik Wenzel en af bagmændene bag en rapport, der konkluderede, at det var muligt at starte dansk produktion af grønne flybrændstoffer baseret på biogas, CO2 og brint i 2025. Selvom der nu er gået nogle år siden rapporten udkom er det ikke for sent at nå det mål, lyder det fra professoren.

- Det er selvfølgelig vigtigt at komme i gang nu. Hvis man havde gjort, som vi opfordrede til dengang, så havde vi været i gang nu, og så havde det været lettere at nå. Men vi kan stadig nå det. Jeg har netop talt med det norske firma Nordic Electrofuel, som er i gang med at bygge en fabrik til produktion af grønt flybrændstof i Oslo. Og det danske firma Arcadia eFuels mener at være klar med dansk produktion i 2025, siger Henrik Wenzel og fortsætter:

- Vi kan nøjes med en mindre fabrik, der fremstiller brændstof ud af biogas, CO2 og brint. Der er en væsentlig teknisk-økonomisk fordel i at kunne anvende en mindre mængde biogas til at supplere og støtte brugen af CO2 og brint som råvarer.

Flybilletter bliver dyrere

Professoren påpeger dog, at flytrafik ikke aktuelt er et stort problem i det globale klimaregnskab. Det skyldes, at det kun er 20 pct. af jordens befolkning, som rent faktisk har sat fod i et fly.

Det kommer dog til at ændre sig frem mod 2050, da flere vil få økonomisk råderum til at kunne flyve. Derfor er der behov for at tænke i løsninger. At tænke grønt i den den danske flytrafik er en god start, men der er behov for at tænke i større samarbejder, lyder det fra professoren.

- Hvad angår de internationale flyvninger, skal vi have en fælles europæisk løsning, og det bliver der også arbejdet på. Teknologien er der allerede, og vi kan bruge den, men det er dyrere end fossile brændstoffer, så det kræver, at alle har samme vilkår, ellers bliver konkurrencen ulige, og så flyver flyselskaberne på sorte brændstoffer, siger han.

Henrik Wenzel forudser, at den højere pris på grønt brændstof vil gøre flyrejsen dyrere i fremtiden.

Når vi når så langt, at vi flyver på 100 procent grønt brændstof, så bliver det lidt dyrere end det. Selv brændstoffet bliver ca. dobbelt så dyrt som de fossile brændstoffer, vi anvender i dag. Omvendt udgør brændstof kun 25 procent af din flybillet. Så flybilletten vil kun stige 20-25 procent. For indenrigsflyvninger vil det svare til ca. 100 kroner ekstra hver vej, siger han. 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/professor-mette-frederiksens-maal-om-groen-indenrigsflytrafik-er-realistisk

GDPR