
En ændret markedsituation med usikkerheder i forsyningslinjerne og høje renter og inflation har gjort det markant dyrere at opføre havvindmølleparken. Således er investeringscasen for at opføre en GW havvind på blot to år steget med 13 mia. kr. Det viser en ny analyse udarbejdet af PwC for Partnerskab for Havvind, oplyser partnerskabet i en meddelelse.
Ser man mod de nuværende danske ambitioner, har flaskehalse og fordyrelser af materiale og i forsyningskæden forårsaget af inflation gør det op mod 46 mia. kr. dyrere at opføre de 9 GW havvind, som egeringens officielle mål for den kommende udbygning af dansk havvind.
Oveni det milliardbeløb kommer så yderligere milliarder som følge af højere renteomkostninger og tilsvarende større afkastkrav. Risici ved store projekter, som havvindmøller er store, herunder også usikkerheder om fremtidige elpriser og afsætningsmuligheder. Alternative og konkurrerende investeringer som f.eks. stats-og realkreditobligationer er blevet relativt mere attraktive ift. fx havvindsinvesteringer grundet højere rente.
Samlet set er det blevet langt mere risikofyldt at investere i havvind. Danmark er i konkurrence om de samme investeringer med vores nabolande og resten af verden. I sidste ende handler det også om at bevare Danmark som foregangsland på havvind på tværs af hele værdikæden fra udviklere, mølleproducenter og investorer mv.
- Gevinsten for grøn strøm ligger i forbruget. Derfor skal vi have produktionen af klimavenlig strøm til at spurte om kap med forbruget. Vi skal blive meget bedre til at fortrænge fossile brændsler i opvarmning, industri og transport med strøm fra blandt andet havvindmøller. Samtidig skal vi have gang i produktionen af grøn brint, og derfor er det så vigtigt med klarhed om brintinfrastruktur, siger Thomas Aarestrup Jepsen, direktør for vedvarende energi-produktion i Green Power Denmark, som ern en af organisationer bag Partnerskab for Havvind.
Klar med tre forslag til at styrke rammerne
Skal Danmarks havvindsambitioner lykkes og blive til virkelighed, er det ifølge partnerskabet afgørende at de danske rammevilkår for fremtidige investeringer fra virksomheder og investorer bliver forudsigelige og konkurrencedygtige. Det gælder også usikkerhed om den fremtidige elpris og usikkerhed om fremtidige muligheder for at afsætte havvindparkernes producerede strøm.
- Det er helt nødvendigt, at regeringen og Folketinget skaber ordentlige investeringsrammer om danske vindprojekter - ellers går pengene uden om Danmark, siger Kent Damsgaard, som er administrerende direktør i Forsikring & Pension (F&P).
Partnerskab for Havvind har tre forslag til at styrker rammerne for at investere i Danmark og dansk havvind:
- Optimér risikodelingen om brintinfrastruktur og skab afklaring inden havvindudbud
- Etableringen af ny markedsdreven ordning for havvind
- En ny og klar strategi for dansk havvind frem mod 2040 og 2050
Udover Green Power Denmark og F&P står Brintbranchen, Dansk Metal, Danske Rederier og Dansk Industri bag Partnerskab for Havvind, som blev lanceret i 2022 for at skubbe på Danmarks ambitioner for havvind.
amp
De tre forslag uddybet:
1. Optimér risikodelingen af brintinfrastruktur og skab afklaring inden havvindudbud
Brintrøret er en forudsætning for, at Danmark kan blive et klimaneutralt samfund med en industri, som skaber masser af grønne arbejdspladser. Det er også en mulighed for at hjælpe resten af Europa – især Tyskland – med at nå klimamålene.
Den netop vedtagne politiske aftale om de finansielle rammer for et brintrør i Jylland indebærer en høj forpligtigelse for brugerne, herunder havvindsudviklere. De skal kontraktmæssigt forpligte sig på 1,4 GW kapacitet i en periode på minimum 10-15 år. Men selv hvis virksomhederne indgår en sådan kontrakt, er der ingen garanti for, at staten vil bygge brintrøret. Den høje forpligtelse på 1,4 GW rummer en selvstændig udfordring. Da ingen virksomhed vil være i stand til at bære forpligtelsen alene, vil de blive afhængige af, hvordan deres konkurrenter agerer.
Partnerskab for Havvind anbefaler derfor, at der i god tid inden første budfrist i havvindsudbuddet i december 2024, er skabt klarhed om det jyske brintrør – enten hele strækningen, hvis Energinets markedsdialog viser dette, eller via opdeling i faser, hvoraf beslutning om særligt rørstrækningen i Syddanmark og til Tyskland vil sænke risikoen for 2 ud af 3 havvindsites i Nordsøen. Som led i at skabe klarhed bør staten stille garanti for, at brintinfrastrukturen bygges, hvis statens fem krav til finansiering opfyldes.
Sidst, men ikke mindst, skal vilkårene i havvindsudbuddet sikre, at bydere kan frafalde bud, hvis brintrøret ikke besluttes.
2. Danmark skal have en ny markedsdreven ordning for havvind
For havvindsudviklere er en sund regulatorisk arkitektur afgørende for opstillingen af havvind. Der er i den sammenhæng behov for, at myndighederne beslutter en model for, hvordan et eller flere markedsdrevne spor kan supplere statslige udbud. En markedsdrevet model som er kompatibel med EU’s statsstøtteregler, har en lang række fordele i forhold til alene statsstyret udbygning: en mere jævn udbygningskadence til fordel for værdikæden, fremme af PtX-projekter og maksimering af store mængder grøn strøm og Danmarks globale klimabidrag. Kombinationen af statslige og markedsdreven udbygning giver alle aktører forudsigelighed for udbygningen.
3. En ny strategi for dansk havvind frem mod 2040 og 2050
Danmark har et potentiale for at etablere mindst 35 GW havvind i Nordsøen frem mod 2050. Men lige nu er der snævert fokus på at komme at mål med udbuddene frem mod 2030. Partnerskab for Havvind ser et behov for, at der udarbejdes en strategi for udbygningen af havvind efter 2030. Der er på nuværende tidspunkt ingen målsætninger for mængden af grøn energi fra havvind efter 2030. Esbjerg- og Marienborgerklæringerne udgør udelukkende hensigtserklæringer til mængden af grøn energi fra dansk havvind. Der er ingen politisk strategi for, hvordan Danmark fortsat skal udnytte havvindens ressourcer med henblik på at høste de tilhørende samfundsgevinster, som udbygningen medfører. At fastsætte Danmarks fremtidige strategi og målsætninger for havvindsudbygningen vil tage tid og ressourcer fra myndighederne. Derfor bør dette arbejdet allerede nu påbegyndes med henblik på forudsigelighed for udviklere, aktører i værdikæden og tilhørende infrastruktur.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.