
Det har været nævnt mange gange, og nu kommer en ny rapport med samme konklusion: CCS kan blive det nye jobeventyr på Nordsøen, som kan erstatte de mange arbejdspladser, der lukker ned, når olieproduktion lukker i Danmark i 2050.
Den seneste rapport, som Hbs economics har lavet for Dansk Metal, viser at mere end 2500 af arbejdspladserne kan bevares, hvis Danmark omdanner de tomme olie- og gasfelter til at lagre CO2. I tillæg vil mere end 500 arbejdspladser blive skabt indenfor skibstransport af CO2. Det svarer stort set til det antal arbejdspladser, der i dag er beskæftiget med produktionen på Nordsøen.
- Danmark har været på Nordsøen i mange år, og vi har derfor en unik mulighed for både at gøre en stor forskel for klimaet og samtidigt fastholde rigtigt mange arbejdspladser på Nordsøen. Potentialet er kæmpestort. Det er vigtigt, at vi fastholder og udnytter den viden, der er i branchen. Det er i høj grad de samme kompetencer, der er brug for, når vi taler om CO2-lagring, siger Claus Jensen, der er formand for Dansk Metal.
Regeringens klimaprogram lægger op til, at en stor del af CO2-reduktionen (op mod 40 pct.) frem mod 2030 skal ske gennem netop CO2-fangst og -lagring. I de kommende to år er der afsat 200 mio.kr. til støtte af et pilotprojekt, der tester CO2-lagring i Nordsøen, men ifølge Dansk Metal er der behov for flere investeringer for at lande de grønne jobs.
- Det er vigtigt, at Danmark er med fra starten. Det er et godt eksempel på, at det er muligt at investere i den grønne omstilling og samtidigt bevare arbejdspladser. Når først teknologien er på plads, kan der være et stort potentiale for eksport til udlandet, siger Claus Jensen.
Du kan læse rapporten fra Hbs economics ved at klikke her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.