DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Energihandlere tjener penge på at købe strøm eller gas og så sælge det videre til en højere pris. (Arkivfoto.)
Jesper Voldgaard/Ritzau Scanpix

Overskud hos aarhusiansk energihandler falder markant efter guldår

Driftsresultat hos MFT Energy faldt i 2023 over 87 pct. Det sker efter 2022, hvor indtjening eksploderede.
20. MAR 2024 12.00
Energi
Erhverv
Økonomi

Overskuddet hos den aarhusianske energihandler MFT Energy er svundet ind i 2023 efter et usædvanligt år året før. Selskabets driftsresultat lander i 2023 på 71,7 mio. euro, svarende til omkring 535 mio. kr. Det fremgår af en pressemeddelelse på MFT Energys hjemmeside. I 2022 havde selskabet et driftsresultat på over 576 mio. euro. Dermed er resultatet af driften faldet over 87 pct. på et enkelt år.

Store udsving i energipriserne i 2022 skabte grobund for, at selskaber, som handler med energi, kunne få usædvanligt store fortjenester. Der er eksempler på danske energihandelsselskaber, der både fem-, ti- og 33-doblede sit overskud fra 2021 til 2022. Hos MFT Energy blev driftsoverskuddet næsten nidoblet fra 2021 til 2022.

- Den volatilitet, som påvirker vores indtjening, var helt exceptionel i 2022. I 2023 har vi set en normalisering i markedet. Energipriserne er faldet støt, og udsvingene har været mere stille og rolige, siger selskabets topchef, Bo Palmgren til Børsen.

Nornaliseret marked hurtigere end ventet

MFT Energy er ifølge Børsen den første af de store energihandlere i Danmark, der har offentliggjort sit regnskab for 2023. Normaliseringen af markedet skete hurtigere end Bo Palmgren oprindeligt havde forventet, siger han til Børsen.

De to største energihandelsselskaber herhjemme, Energi Danmark og Danske Commodities, tjente henholdsvis 8,8 og 10,9 mia. kr. efter skat i 2022.

Energihandlere tjener penge på at købe strøm eller gas og så sælge det videre til en højere pris. I et marked, hvor priserne svinger voldsomt på kort tid, kan man derfor hurtigt tjene mange penge.

Branchen kom også i søgelyset, da otte mænd sidste år blev sigtet for at have manipuleret med energihandel og opnået en uberettiget fortjeneste på et trecifret millionbeløb.

De otte mænd blev varetægtsfængslet i slutningen af april. I juni blev de løsladt, men er fortsat sigtet i sagen. Siden er yderligere fire personer blevet sigtet i sagen, skriver Berlingske på baggrund af flere unavngivne kilder.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/overskud-hos-aarhusiansk-energihandler-falder-markant-efter-guldaar

GDPR