DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Dansk Industris direktør, Lars Sandahl, opfordrer Europa til at svare resolut og behørigt igen på den amerikanske importtold.
Nils Meilvang/Ritzau Scanpix.

Organisationer: Told rammer danske virksomheder og koster job

Den amerikanske EU-told kan koste op mod 13.000 job, viser beregninger fra Dansk Industri.
3. APR 2025 0.28
Erhverv
EU
Internationalt
Økonomi

USA's importtold på 20 pct. på varer fra EU vil få store konsekvenser for danske virksomheder. Beregninger fra erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) viser, at den amerikanske told vil reducere Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) med 38 mia. kr. Det vil samtidig koste 13.000 job.

Dertil kommer den effekt, som den amerikanske told vil få for andre landes handel med danske virksomheder. DI-direktør Lars Sandahl opfordrer Europa til at svare resolut og behørigt igen.

- Det er en trist dag i almindelighed, og bekymrende i særdeleshed, at Trump med åbne øjne smider grus ind i verdens vækst- og velstandsmaskine, siger Sandahl i en pressemeddelelse.

- Den amerikanske præsident burde om nogen vide, at alle bliver mere velstående af at handle sammen, og at alle taber på en handelskrig, lyder det videre.

DI oplyser, at Danmark i 2024 solgte varer for 248 mia. kr. til USA. Det svarer til mere end en femtedel af Danmarks samlede eksport af varer.

Direktør for erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, begræder også den amerikanske importtold.

- En handelskrig gavner ingen, og forhøjede toldsatser vil ramme virksomheder og forbrugere både i USA og EU.

- Høje toldsatser vil over tid bidrage til inflation, reducere investeringslysten, mindske købekraften og sænke produktiviteten. Øget told er simpelthen dårligt med dårligt på, siger Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Selv om direktøren ærgrer sig over den amerikanske told, så finder Brian Mikkelsen en smule trøst i, at flere danske virksomheder de senere år har etableret sig med produktion i USA.

- Virksomheder med danske datterselskaber i USA vil ikke blive ramt så længe, at de til deres produktion i USA ikke importerer råvarer eller komponenter fra lande, der rammes af de nye toldsatser.

- Omvendt må særligt mange af de små og mellemstore danske eksportører ventes at blive ramt, siger Brian Mikkelsen.

jel /ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/organisationer-told-rammer-danske-virksomheder-og-koster-job

GDPR