DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Mads Weng Gade, CEO i INEOS Energy Europe, fremhæver betydningen af internationalt samarbejde, når CO₂ fra svenske Öresundskraft fra 2028 skal lagres i den danske undergrund som led i Project Greensand.
Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix.

Öresundskraft vil sende 210.000 ton CO2 om året til lagring i dansk undergrund

Aftale med INEOS skal sikre permanent lagring af svensk CO2 i Nordsøen fra 2028.
14. APR 2025 13.11
Carbon Capture & Storage
Erhverv
EU

Öresundskraft Kraft & Värme AB og INEOS – på vegne af Project Greensand – har indgået en aftale om at undersøge muligheden for at lagre op til 210.000 ton CO2 årligt fra Sverige i Danmark. Det skriver Greensand Future i en pressemeddelelse.

Den opsamlede CO2 fra Sverige er planlagt til at blive transporteret og lagret sikkert og permanent i Greensands lagringsfacilitet i den danske del af Nordsøen, med forventet opstart i 2028. Aftalen ses som et vigtigt skridt i udviklingen af grænseoverskridende carbon capture and storage (CCS) og skal bidrage til emissionsreduktioner i hele Storkøbenhavn og videre ud.

– Denne aftale med INEOS er en vigtig milepæl for os. Vi er blandt de førende i europæisk industri, når det handler om at udvikle en bæredygtig og fuldt integreret CCS-løsning for energigenvinding fra affald. Vores projekt har modtaget 54 mio. euro fra EU’s Innovationsfond og er ét af Sveriges første CCS-initiativer. Vores mål er at tilbyde klimaneutral fjernvarme og opnå negative emissioner. At forbinde svensk CO?-fangst med dansk lagringsinfrastruktur viser, hvor afgørende internationalt samarbejde er for at nå klimamålene. Vi er stolte over samarbejdet med INEOS, siger Stefan Håkansson, der er CEO i Öresundskraft.

INEOS står i spidsen for udviklingen af CO2-lagringsprojektet Greensand sammen med partnerne Harbour Energy og Nordsøfonden. Projektet er blandt Europas mest fremskredne, og målet er at kunne modtage CO2 fra flere europæiske lande til lagring i geologiske formationer offshore.

– Lagring af CO2 på tværs af grænser er afgørende, hvis Europa skal nå sine klimamål. Aftalen med Öresundskraft viser, hvordan industrielle aktører i forskellige lande kan samarbejde om at opbygge skalerbare, internationale CCS-værdikæder, siger Mads Weng Gade, der er CEO i INEOS Energy Europe.

Aftalen er den seneste milepæl i udviklingen af Greensand. I december 2024 traf INEOS og partnere en endelig investeringsbeslutning om at gå videre med fuldskala CO?-lagring i Nini-feltet i Nordsøen. Her skal lagringen efter planen begynde ved udgangen af 2025 eller starten af 2026. Projektet forventes at blive EU’s første operationelle CO2-lagringsanlæg med det formål at modvirke klimaforandringer. Det indebærer investeringer på over 1 mia. kr. i hele CCS-værdikæden og skal på sigt øge lagringskapaciteten markant.

– Aftalen med Öresundskraft markerer starten på næste fase i Greensand – hvor vi udvider kapaciteten til også at modtage og lagre CO2 fra andre EU-lande. Det er et vigtigt skridt i retning af at opbygge en reel europæisk CCS-infrastruktur, der muliggør emissionsreduktioner på tværs af grænser, siger Mads Gade, der er CEO i INEOS Energy Europe.

jel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/oresundskraft-vil-sende-210-000-ton-co2-om-aaret-til-lagring-i-dansk-undergrund

GDPR