DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Omsætningen stiger med ti pct. for Topsoe men overskuddet falder

Det er bl.a. virksomhedens exit fra Rusland, der koster på bundlinjen i første del af 2022.
25. AUG 2022 14.54
Økonomi

Danske Topsoe har torsdag fremlagt halvårsregnskab, og ser man på toplinjen er det god læsning. I første halvår af 2022 steg omsætningen med ti pct. til DKK 3.210 mio. mod DKK 2.908 mio. i 2021.

Korrigeret for valutaændringer, hovedsageligt USD drevet, steg Topsoes omsætning med fem pct. Væksten eksklusive Rusland var 17 pct. og 11 pct. i faste valutaer, oplyser virksomheden i en meddelelse.

Mens toplinjen er positiv læsning, er bundlinjen knap så prangende. EBIT-resultatet før særlige poster faldt således med 26 pct. til et overskud på 387 mio. kr. Det skyldes bl.a. inflationspres på marginer, opskalering af Power-to-X-organisation og afvikling af forretningen i Rusland, som følge af dennes invasion af Ukraine. 

- Det første halve år har været præget af geopolitiske spændinger og usikkerhed, der stammer fra krigen i Ukraine. På trods af det har vi været i stand til at levere 11 pct. vækst uden for Rusland. Vi oplever fortsat en stærk efterspørgsel efter vores energiomstillingsløsninger og ser solid vækst i vores vedvarende forretning, siger Roeland Baan, der er CEO for Topsoe.

Direktøren fremhæver bl.a. politiske aftaler såsom EU's plan for energiuafhængighed, REPowerEU og USA's Inflation Reduction Act, som positive for Topsoes strategi.

- Momentum til at fremskynde energiomstillingen har aldrig været større, da det tjener et dobbelt formål; at fremskynde udviklingen og industrialiseringen af bæredygtige løsninger til at understøtte energiomstillingen, samtidig med at vores energiuafhængighed og energisikkerhed øges, siger Roeland Baan. 

I første halvår kunne Topsoe notere sig en stigning i ordrebeholdningen på 21 pct. til 4.379 mio. kr. 

 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/omsaetningen-stiger-med-ti-pct-for-topsoe-men-overskuddet-falder

GDPR