I 2019 var det bedste år nogensinde for offshore vind, hvor der blev installeret 6,1 GW ny offshore vindenergi. Den rekord kan dog komme til at blot stå kortvarigt.
Global Wind Energy Council (GWEC) vurdrerer i en rapport, at der i 2020 vil blive installeret 6,6 GW ny vindenergi til havs.
I 2019 har Kina øget ambitionsniveauet og installerede 2,4 GW i 2019, hvilket var flest af alle, foran Storbritannien med 1,8 GW og Tyskland med 1,1 GW installeret offshore vindenergi.
Rekorderne står dog til at blive slået med længder, når offshoreindustrien for alvor får medvind i ryggen.
I 2030 vurderer GWEC, at den globale offshore vindindustri vil kunne nå 234 GW vindenergi, hvilket vil kræve, at der bliver installeret mere end 205 GW over de kommende ti år.
Det er 15 GW mere, end GWEC's forudsigelse fra før coronakrisen, men eftersom vedvarende energi ses som en af de mulige globale vækstmotorer til at hjælpe økonomien igang, har GWEC hævet deres forudsigelse.
Fremadrettet vil det fortsat være det europæiske og asiatiske marked, der vil drive udviklingen. For mens Europa lige nu er førende på området, er en lang række under udvikling i Asien, som har et stort potentiale fremadrettet. Alene Vietnam har et potentiale på 160 GW.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.