
Otte transmissionssystemoperatører fra landene omkring Østersøen ser et markant potentiale for nye elforbindelser og havvind i regionen frem mod 2040. En ny fælles systemanalyse peger på, at der kan etableres forbindelser og offshore-knudepunkter med en samlet kapacitet på 13 GW, mens den samlede havvindkapacitet kan udvides med op til 50 GW sammenlignet med niveauet i 2030. Det oplyser de otte TSO’er i en fælles pressemeddelelse.
Analysen er udarbejdet i regi af Baltic Offshore Grid Initiative, som samler de otte TSO'er, og går et skridt videre end tidligere studier ved at udpege konkrete projekter og forbindelser, som teknisk og samfundsøkonomisk kan realiseres inden 2040. Ifølge TSO’erne vil forbindelserne gøre det lettere at fordele strømmen på tværs af landegrænser og sikre, at store mængder havvind kan leveres derhen, hvor efterspørgslen er størst.
I rapporten fremhæves det, at de nye forbindelser vil have høj udnyttelsesgrad året rundt og bidrage til at udjævne forskelle i vejr, produktion og forbrug mellem landene. Østersøregionen forventes samlet set at blive nettoeksportør af elektricitet, selv om de enkelte lande fortsat både vil importere og eksportere strøm afhængigt af sæson.
"Undersøgelsen identificerer omkring 13 GW nye elforbindelser, for det meste direkte forbindelser mellem lande. Disse forbindelser udviser høje udnyttelsesgrader året rundt og bidrager til at udjævne forskelle i vejrforhold, produktionsniveauer og forbrugsmønstre," konkluderes det bl.a. i rapporten.
Bornholm udpeges som centralt forbindelsespunkt
Studiet peger samtidig på, at den største vækst i havvind frem mod 2040 vil finde sted i Polen, Finland og Sverige, mens de baltiske lande også kan opbygge betydelig kapacitet, blandt andet med henblik på eksport. Danmark og Tyskland vurderes at være mere begrænset af tilgængelige havområder i Østersøen, men Bornholm fremhæves som et muligt centralt knudepunkt for fremtidige hybride forbindelser mellem Danmark, Sverige og Tyskland.
"Baseret på forudsætningerne tilsluttes de fleste nye havvindmølleparker radielt direkte til land, da afstandene er forholdsvis korte. Nogle lande tilbyder dog knudepunkter, der kan fungere som fremtidige hybride knudepunkter, hvor den danske ø Bornholm fremstår som et centralt forbindelsespunkt for Danmark, Sverige og Tyskland", lyder det også i rapporten.
Ifølge TSO’erne understøtter analysen behovet for tættere regional koordinering, hvis potentialet for havvind og elinfrastruktur i Østersøen skal realiseres fuldt ud.
De otte TSO’er bag analysen er 50Hertz (Tyskland), AST (Letland), Elering (Estland), Energinet (Danmark), Fingrid (Finland), Litgrid (Litauen), PSE (Polen) og Svenska kraftnät (Sverige).
Rapporten har flere scenarier med forskellig udvikling i elforbrug, energiproduktion
på land og på havet og brint. Kortet viser "base case". I alle scenarier, kan en mulig
Energiø Bornholm få en stor rolle, som strategisk hub.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.





















