Efter eget valg har Declan Flanagan valgt at opsige sin stilling som CEO for Ørsted Onshore. Flanagan har været ansvarlig for divisionen, siden Ørsted opkøbte Lincoln Clean Energy i 2018.
Den irske topleder havde selv grundlagt den amerikansk baserede Lincoln Clean Energy for 12 år siden, inden Ørsted opkøbte firmaet for et beløb i omegnen af 3,6 milliarder kroner.
-Det har været tre succesrige og tilfredsstillende år hos Ørsted, og nu 12 efter jeg grundlagde Lincoln Clean Energy, så har jeg bestemt, at det er tid til en forandring. Jeg er stolt af alt, vi har opnået i et team, der er blevet bedre og bedre. Derfor vil jeg takke alle hos Ørsted med ønsket om en fortsat god vej fremad, siger Declan Flanagan.
Koncernchef Mads Nipper der med egne ord har ”nydt” samarbejdet med Declan Flanagan og samtidig takker for en ”betydelig indsats”, som den nu afgående CEO har ydet.
Neil O'Donovan, der er Senior Vice President og Chief Operating Officer i Ørsted Onshore har med øjeblikkelig virkning overtaget arbejdet som fungerede CEO for Ørsted Onshore. Declan Flanagan forbliver dog til rådighed for Ørsted til udgangen af september måned, og energikoncernen har indledt rekrutteringsarbejdet for at finde den kommende CEO for Ørsted Onshore.
jel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.