DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Ørsted udvider koncernledelsen med to nye profiler

Energiselskabet styrker fokus på hele havvindens værdikæde med udnævnelse af Amanda Dasch og Godson Njoku.
23. APR 2025 14.20
Energi
Erhverv
Navne

Med virkning fra 1. maj udvider Ørsted koncernledelsen og indsætter Amanda Dasch og Godson Njoku som nye medlemmer med ansvar for henholdsvis udvikling og produktion. Det skriver Ørsted i en pressemeddelelse.  

– Med udnævnelsen af Amanda Dasch og Godson Njoku byder vi velkommen til to stærke profiler, som med deres mangeårige ledelseserfaring fra energibranchen vil bidrage med værdifulde kompetencer til koncernledelsen. Den samlede koncernledelse afspejler vores skærpede fokus på vores kerneforretning, på projektgennemførelse og på at forbedre vores konkurrenceevne, siger koncernchef og adm. direktør for Ørsted Rasmus Errboe, der er adm. direktør i Ørsted.  

Amanda Dasch bliver ny udviklingsdirektør (Chief Development Officer – CDO) og får ansvaret for Ørsted Commercial. Det område dækker de kommercielle udviklingsaktiviteter i Europa, Amerika samt Asien og Stillehavsområdet. Derudover omfatter det også Trading & Revenue, Group Strategy & Innovation samt Group Stakeholder Relations. Hun flytter til Danmark og fortsætter midlertidigt som regionsdirektør for Amerika, indtil en afløser er fundet.  

Godson Njoku bliver ny produktionsdirektør (Chief Generation Officer – CGO) og får det overordnede ansvar for Ørsteds energiproducerende aktiver i Europa. Han kommer fra en stilling som koncerndirektør i Shell med ansvar for Global Production Excellence og har haft en række ledende poster i energiselskabet.  

Den opdaterede koncernledelse i Ørsted består pr. 1. maj 2025 af: Rasmus Errboe som koncernchef og adm. direktør, Trond Westlie som koncernøkonomidirektør, Amanda Dasch som udviklingsdirektør, Patrick Harnett som anlægsdirektør, Godson Njoku som produktionsdirektør og Henriette Fenger Ellekrog som HR-koncerndirektør. I forbindelse med ændringerne nedlægges stillingen som viceadm. direktør.  

jel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//innovation/artikel/oersted-udvider-koncernledelsen-med-to-nye-profiler

GDPR