
Det danske energiselskab Ørsted har for 4,2 mia. kr. købt selskabet Brookfield Renewables (BRI) aktiviteter i Irland og Storbritannien, der tæller vindmølleparker på land.
Det oplyser Ørsted i en meddelelse til fondsbørsen.
Med opkøbet indtræder det danske selskab, der ellers primært arbejder med havvindmølleparker, på det europæiske marked for vindmøller på land. Ørsted har i forvejen en forretning med vindmøller på land i USA, og det skal der nu bygges videre på i Europa, fortæller administrerende direktør Mads Nipper.
- Det forventes, at det europæiske marked for landvind vil vokse betydeligt i de kommende år, og med købet af BRI får vi en stærk platform, som skal fungere som basis for vores indtog på det europæiske marked for vedvarende energi på land.
- Dermed kan vi fortsætte den vellykkede udbygning af vores forretning med vedvarende energi på land, siger Mads Nipper i en meddelelse.
Med købet overtager Ørsted vindmølleparker, der er i drift eller ved at blive opført. De ligger i henholdsvis Irland og Skotland og har en kapacitet på 389 MW.
Derudover overtager Ørsted projekter, der er tæt på at blive udviklet, på 149 MW og mulige fremtidige projekter på mere end 1.000 MW.
Handlen ventes at være på plads inden udgangen af juni.
Hello @Orsted, cead míle fáilte. We'll get the kettle on.https://t.co/9MgbOgIkIW
— Wind Energy Ireland (@WindEnergyIRL) April 16, 2021
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.