
Ørsted og Vestas fungerede torsdag som en regulær redningskrans for det danske eliteindeks, da de to grønne aktier med store stigninger lykkedes med at begrænse det samlede fald i C25-indekset markant.
Det er den russiske invasion af Ukraine, der blev iværksat natten til torsdag europæisk tid, som sendte chokbølger gennem markedet og rystede investorerne. Hos Nasdaq var der torsdag eftermiddag tekniske problemer, og derfor er den sidste kendte indeksværdi 1642,06, som blev målt klokken 15.48. Der var faldet 0,6 pct. Ved åbningen var indekset kortvarigt i minus med 5 pct.
- Det ser rigtig negativt ud ude i Europa, men i Danmark er vi kommet noget igen. Det er Vestas og Ørsted, der trækker gevaldigt op, siger Martin Munk, senioraktierådgiver i Jyske Bank, til MarketWire.
Ørsted steg 15,8 pct. til 770,20 kr., mens Vestas hentede 11,5 pct. til 180,30 kr.
- Fremgangen til Vestas og Ørsted skyldes, at vi skal væk fra afhængigheden af Rusland af deres gas og energi. Det kan sætte skub i en hurtigere omstilling til alternative energiformer. Den proces må få et ordentligt skub fremad for ikke at have den afhængighed, som Europa har i øjeblikket, siger han videre.
De store europæiske indeks blev sendt i knæ med omkring 3-4 pct. I USA lå de ledende indeks til fald mellem 0,5 og 2 pct., da det danske marked lukkede klokken 17.
amp / Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.