DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Ørsted og Vestas aktier afværger endnu engang røde tal i C25

De to "grønne" aktier i C25 stiger på baggrund af de stignende olie- og gaspriser og lysten til at gøre sig mindre uafhængig af disse råstoffer.
8. MAR 2022 8.10
Økonomi

Det danske aktiemarked indledte mandagen med tunge fald som følge af Ruslands fortsatte krigshandlinger i Ukraine, men i løbet af eftermiddagen fik eliteindekset, C25, kæmpet sig tilbage i plus.

Også i de øvrige Europa begyndte aktierne en revanchering ud på dagen, da det kom frem, at udenrigsministrene fra Ukraine og Rusland torsdag skal mødes i Antalya, hvor Tyrkiet skal forsøge at mægle mellem parterne.

- Udsigten til mødet mellem udenrigsministrene torsdag i Tyrkiet har skabt en tro på, at det måske kan lade sig gøre, at de får sat sig sammen og måske kan finde nogen løsninger. Det har givet en lille tro på nogle bedre markedsforhold, hvilket har smittet positivt af på aktierne herhjemme, siger senioraktierådgiver i Jyske Bank Martin Munk til MarketWire.

Herhjemme endte det med et plus i C25-indekset på 0,8 pct. til 1696,46, efter at det tidligt på dagen havde ligget til et fald på 2,5 pct. Nogle solide stigninger til Vestas og Ørsted var stærkt medvirkende til et sikre et plus i indekset, hvor 14 ud af 25 aktier dog endte i rødt.

Bedst gik det for Vestas, som endte 8,9 pct. højere i 213 kr., mens Ørsted fulgte lige efter med et plus på 8,7 pct. til 849,20 kr. De to aktier nyder godt af investorernes fokus på vedvarende energi som alternativ til Ruslands leverancer af olie og gas.

Ørsted opdaterede i øvrigt også investorerne om selskabets omstridte gaskontrakt med russiske Gazprom. Kontrakten, som udløber i 2030, kan ikke opsiges på nuværende tidspunkt, men den vil ikke blive forlænget, meddelte det danske energiselskab.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/oersted-og-vestas-aktier-afvaerger-endnu-engang-roede-tal-i-c25

GDPR