DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
I alt har Crown Estate Scotland uddelt licenser for knap 25 GW.
Henning Bagger, Ritzau Scanpix

Ørsted og CIP vinder havvindlicenser i Scotwind

De danske virksomheder indgår i konsoritier, der har vundet to af i alt 17 uddelte havvindlicenser i Scotwind.
17. JAN 2022 13.44
Flydende havvind
Offshore
Økonomi

Både Ørsted og Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) skal være med til at opføre nye havvindmølleparker i Skotland. Således har de to virksomheder vundet licenser som en del af hver deres konsortium, i det netop afsluttede licensudbud. Det fremgår af en pressemeddelelse som The Crown Estate Scotland har udsendt.

I begge tilfælde er der tale om flydevindsprojekter. Således har Ørsted sammen med Falck Renewables og BlueFloat Energy vundet retten til at indgå en optionsaftale for en GW havvind. Projektet, der vil blive placeret ud for Caithness omkring 50 km øst for Wick i det nordlige Skotland, er Ørsteds første flydende vindprojekt i stor skala i hele verden. 

- Jeg vil gerne rose Crown Estate Skotland for at tildele områder i stor skala og have fokus på forpligtelser i udviklingsfasen, som er det, der skal til, for at sikre finansiel bæredygtighed og gøre flydende vind konkurrencedygtig. Ved at sikre os dette havbundsareal bekræfter vi vores ambitioner inden for flydende havvind, samtidig med at vi udvider vores udviklingspipeline og vores langsigtede engagement i Storbritannien, siger Martin Neubert, der er kommerciel direktør og viceadministrerende direktør og for Ørsted.

Også CIPs vindende projekt er et flydende et af slagsen. Investeringsfonden har sammen med SSE Renewables og Marubeni Corporation vundet retten til at opføre hele 2,61 GW flydende havvind ud for Skotlands østkyst. 

Milliarder til statskassen

Generelt har efterspørgslen på de skotske licenser været stor. Der har været hele 74 ansøgninger, hvor 17 er blevet udvalgt. I alt er det uddelt licenser for 24,826 GW. Af de knap 25 GW er størstedelen af licenserne uddelt til flydende havvind. Således er der uddelt licenser til i alt 14,576 GW flydevind, 9,755 GW med fast fundament, og et enkelt projekt på 495 MW vil benyttet begge typer fundamenter.

Licenserne giver indtægter til den skotske statskasse for i alt 699.200.000 GBP svarende til 6,2 mia. kr. 

- Ud over de miljømæssige fordele repræsenterer dette også en stor investering i den skotske økonomi, hvor omkring 700 millioner pund bliver leveret direkte til de offentlige finanser. Desuden er der forsyningskædeforpligtelser til en værdi af milliarder af pund. Variationen og omfanget af de projekter, der vil gå videre til de næste faser, viser både den bemærkelsesværdige fremgang i havvindsektoren og et klart tegn på, at Skotland er bliver et vigtigt knudepunkt for den videre udvikling af denne teknologi i de kommende år, siger Simon Hodge, der er administrerende direktør for Crown Estate Scotland.

Det var dog ikke de danske opstillere, der tog flest havvindlicenser med hjem. Størst succes havde spanske Iberdrola. I form af sit datterselskab Scottishpower Renewables kunne spanierne se sig som vindere af i alt syv GW. To GW vandt selskabet på egen hånd, mens de resterende fem blev vundet i samarbejde med Shell. 

Flere andre bl.a. selskaber kunne også trække sig fra licensuddelingen med retten til at opføre betydelige havvindprojekter. Bl.a. vandt DEME licenser for ca. to GW, BP for 2,9, BayWa for 960 MW og Vattenfall 798 MW. 

Alle licensvinderne kan ses ved at klikke her.  

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/oersted-og-cip-vinder-havvindlicenser-i-scotwind

GDPR