DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Marianne Wiinholt har været en del af hele Ørsteds rejse fra sort til grønt energiselskab.
Ørsted

Ørsted må sige farvel til finansdirektør

Ørsteds finansdirektør (CFO), Marianne Wiinholt, har besluttet at stoppe hos energivirksomheden. Ørsted er derfor nu på jagt efter hendes efterfølger.
23. DEC 2021 10.01
Navne

Ørsted skal på jagt efter en ny chef for økonomien i virksomheden. Således har selskabets CFO gennem otte år, Marianne Wiinholt torsdag meddelt, at hun fratræder sin stilling som CFO for at acceptere en stilling uden for energisektoren. Det skriver Ørsted i en pressemeddelelse.

Det er en markant skikkelse som, Ørsted siger farvel til, Marianne Wiinholt har således været i virksomheden i i alt 17 år, og har dermed været med på hele rejsen fra sort energiselskab, til en vigtig virksomhed i den grønne omstilling.

- Jeg har været en del af Ørsteds fantastiske rejse i 17 år – i de seneste 8 år som CFO. Sammen med hele Ørsted-teamet har vi omstillet Ørsted fra et af de mest fossilt baserede energiselskaber i Europa til en global leder inden for vedvarende energi, og vi har skabt stor værdi for alle Ørsted’s stakeholders og drevet en globalt anerkendt bæredygtighedsdagsorden. Jeg har konkluderet, at det nu er det rette tidspunkt for mig at træde tilbage som CFO for Ørsted, siger Marianne Wiinholt om sin beslutning. 

Ørsted skal dog ikke finde en afløser per omgående. Wiinholt fortsætter således som CFO indtil der er fundet en afløser dog senest til 30. juni 2022. Ørsteds bestyrelse har derfor indledt en proces med henblik på at finde virksomhedens næste CFO.

- Jeg er oprigtigt ked af, at Marianne forlader os. Hun har gennem mere end et årti spillet en afgørende rolle i Ørsteds meget succesfulde transformation. Marianne vil i den grad blive savnet, men hun efterlader et Ørsted i topform til den rejse, vi har foran os, og med en meget stærk organisation inden for finans og IT. Det giver os et stærkt felt af interne potentielle kandidater til stillingen som CFO. Jeg ønsker Marianne alt det bedste fremover, siger Mads Nipper, der er CEO for Ørsted. 

Marianne Wiinholt fortsætter karrieren hos høreapparatselskabet WS Audiology. 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/oersted-maa-sige-farvel-til-finansdirektoer

GDPR