DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Berkeley Haas campus i Californien.
Ørsted

Ørsted indgår samarbejde med anerkendt amerikansk universitet

UC Berkeley-universitetet og Ørsted indgår samarbejde for at fremme udbygning af vedvarende energi med fokus på værdiskabelse for mennesker og lokalsamfund.
10. OKT 2023 15.20
Energi
Research & Development

For at begrænse den globale opvarmning skal udbygningen af vedvarende energi mere end tredobles hvert år inden udgangen af 2030. Men en af de ting, der er nødvendige for at dette, er at skabe lokal opbakning til udbygningen. 

Hvordan en sådan opbakning opnås, håber Ørsted sammen med Haas-fakultetet på de amerikanske UC Berkeley-universitet at kunne sætte mere i system. 

Det danske energiselskab har nemlig indgået et nyt parnerskab. Med partnerskabet Ørsted og Haas-fakultetet at skabe et grundlag for udarbejdelsen af standardiserede rammer for hele branchen i forhold til den sociale samfundseffekt af projekter inden for vedvarende energi. Disse rammer kan omfatte faktorer som jobkvalitet, uddannelse, inklusion, sundhed, engagement i lokalsamfund og lignende.

- Gennem vores samarbejde med UC Berkeley vil vi opstille fælles kriterier for vedvarende energi med fokus på at skabe værdi for mennesker, fremme bevidstheden om vedvarende energi og gøre en indsats i vores branche for at fremme trivslen i lokalsamfundene omkring vores anlæg, siger Ingrid Reumert, Senior Vice President og direktør for kommunikation og bæredygtighed i Ørsted.

Energiprojekter skal skabe værdi for mennesker og lokalsamfund

Som en del af partnerskab vil Haas-fakultetets ’Center for Responsible Business’-institut og Ørsted samle eksperter fra den offentlige og privat sektor for at skabe et udgangspunkt for at måle, hvordan projekter inden for vedvarende energi skaber værdi for mennesker og lokalsamfund.

Gennem akademisk forskning, rundbordsdiskussioner med interessenter og business case-undersøgelser vil partnerskabet indlede en verdensomspændende dialog om nødvendigheden af og tilgangen til at vurdere og sammenligne den samlede samfundseffekt af anlæg til produktion af vedvarende energi, hvilket i sidste ende skal føre til en udbygning af vedvarende energi, der skaber værdi for mennesker.

- Som en anerkendt leder inden for undervisning og forskning inden for bæredygtighed glæder vi os til at arbejde sammen med Ørsted. På Haas vil vi gøre den næste generation af erhvervsledere i stand til at håndtere verdens mest presserende bæredygtighedsudfordringer og lede virksomheder, der har en positiv indvirkning på miljøet og samfundet. Dette flerårige partnerskab med Ørsted, der er en anerkendt leder inden for global bæredygtighed, er helt i tråd med denne mission, siger Ann E. Harrison, dekan for Haas-fakultetet på UC Berkeley-universitetet.

Ørsted har i øjeblikket 15,5 GW vedvarende energi i drift, mens 4,9 GW er under opførelse på tværs af teknologier. Ørsted har sat et mål om at nå en kapacitet på 17,5 GW for hav- og landvind, solenergi og energilagring i 2030.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//solenergi/artikel/oersted-indgaar-samarbejde-med-anerkendt-amerikansk-universitet

GDPR