DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Ørsted i amerikansk PtX-samarbejde

Ørsted og amerikanske Williams vil sammen udforske mulighederne for grøn energi i USA
22. SEP 2021 10.06
Onshore
Power-to-X

Ørsted og den amerikanske leverandør af energiinfrastruktur Williams har underskrevet en hensigtserklæring om sammen at udforske mulige Power-to-X-udviklingsprojekter i USA.

I hensigtserklæringen står, at de to virksomheder vil identificere måder, hvorpå Ørsteds ekspertise inden for vedvarende energi og brint kan kombineres med Williams’ erfaring med naturgasinfrastruktur og -forarbejdning, så virksomhederne sammen kan udvikle anlæg til produktion af vedvarende brint eller syntetisk naturgas på basis af vedvarende energi.

- Vi ser frem til at samarbejde med Williams om at levere grønne brændstoffer i USA og omdanne vores Onshore-forretning til en potentiel vækstplatform inden for vedvarende brint,  siger Vishal Kapadia, Senior Vice President og kommerciel direktør for Ørsted Onshore, og han fortsætter:

- Ved at kombinere vores ekspertise inden for udvikling og drift af vedvarende energi med deres store gasinfrastruktur og -transportkapacitet udvider vi omfanget af energiløsninger, vi kan levere, hvilket stiller os godt i forhold til at blive ved med at udvikle innovative måder, hvorpå vi kan nedbringe CO2-udledningen i energisystemet.

Som en del af aftalen er parterne i gang med at undersøge mulighederne for sammen at udvikle vindenergi, elektrolyse og syntetisk gas via metanisering i industriel skala i det vestlige Wyoming, hvor Williams har et stort landområde og en betydelig naturgasinfrastruktur.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/oersted-i-amerikansk-ptx-samarbejde

GDPR