DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Ørsted frasælger sidste del af britisk havvindmøllepark

Det danske energiselskab frasælger sin resterende andel på 25 pct. af London Array til fonde administreret af Schroders Greencoat.
31. JUL 2023 8.54
Offshore
Økonomi

Ørsted er ikke længere medejer af den britiske havvindmøllepark London Array som har en samlet kapacitet på 630 MW. Ørsted har ellers oprindelige ejet halvdelen af projektet, som gik i drift i 2013.

I 2014 frasolgte Ørsted dog 25 pct. af projetet til London Array projektet til CDPQ, og for nyligt har energiselskabet så valgt at afhænde sine resterende 25 procents ejerandel til fonde administreret af Schroders Greencoat, som er en global investor, der specialiserer sig i forvaltning af infrastrukturaktiver inden for vedvarende energi. Handlen har en samlet værdi af 717 mio. britiske pund (6,17 mia. kr.).

Ørsted begrunder frasalget med, at selskabet kun ejer en minoritetsandel, og derfor ikke anser havvindmølleparken for at værede et strategisk aktiv.

- Vi er rigtig glade for at have fundet en stærk ny ejer til vores resterende minoritetsandel i London Array. Vi oplever fortsat stor efterspørgsel på havvind som en aktivklasse, og dette frasalg er endnu et flot eksempel på, at vi på effektiv vis er i stand til at frigøre kapital til finansiering af vores investeringsprogram på 475 mia. kr. frem mod 2030. Ørsted er fortsat førende inden for havvind i Storbritannien og vil fortsætte med at investere betydeligt i landets grønne omstilling inden for både land- og havvind, siger Daniel Lerup, koncernøkonomidirektør i Ørsted, i en pressemeddelelse.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/oersted-frasaelger-sidste-del-af-britisk-havvindmoellepark

GDPR