
Efter Ørsted i november sagde farvel til koncernøkonomidirektør (CFO) Daniel Lerup, har Ørsted regionsdirektør for Europa Rasmus Errboe varetaget posten som CFO.
For nylig meldte energiselskabet dog ud, at Trond Westlie fra 1. april var blevet ansat som CFO. Dermed stod Errboe med udgangen af marts til at gå tilbage til sin gamle stilling som regionsdirektør.
Det bliver dog nu ikke tilfældet. For Ørsted har nemlig som en del af lanceringen af en ny ledelsesstruktur forfremmet Rasmus Errboe til viceadministrerende direktør.
Som en del af den nye ledelsesstruktur bliver, der også oprettet et nyt 'Commercial-område', dette bliver lagt ind under Rasmus Errboes ansvarsområde, der dermed fremover kommer til at være viceadministrerende direktør og kommerciel direktør, Han bliver desuden en del af den registrerede ledelse i Ørsted A/S, oplyser Ørsted i en pressemeddelelse.
- Jeg er glad for at kunne meddele, at Rasmus Errboe har sagt ja til rollen som viceadministrerende direktør og kommerciel direktør. Rasmus har gjort et rigtig godt stykke arbejde som regionsdirektør for Europa og senest som midlertidig koncernøkonomidirektør, og det har givet ham en omfattende forståelse af forretningen, hvilket gør ham til et stærkt match til den nye rolle, siger Mads Nipper, som er koncernchef og administrerende direktør i Ørsted.
Ørsted beholder sin nuværende organisationsstruktur med tre regioner (Region Asien og Stillehavsområdet, Region Europa og Region Amerika). Fremadrettet vil Ørsteds regionsdirektører, direktør for kommunikation og bæredygtighed og direktør for strategi, portefølje, innovation og digitalisering referere til den nye kommercielle organisation ledet af Rasmus Errboe.
- Jeg er meget glad for at kunne påtage mig rollen som viceadministrerende direktør og kommerciel direktør i Ørsted. Jeg har været i Ørsted i mere end et årti, og jeg er fortsat dybt motiveret af og stolt over at være en del af vores rejse. Det centrale fokus for mig og teamet vil være at fortsætte med at levere på vores opdaterede forretningsplan, siger Rasmus Errboe.
amp
Pr. 1. april 2024 vil Ørsteds koncernledelse være som følger:
- Mads Nipper, koncernchef og administrerende direktør.
- Rasmus Errboe, viceadministrerende direktør og kommerciel direktør.
- Trond Westlie, Executive Vice President og koncernøkonomidirektør.
- Patrick Harnett, Executive Vice President og koncerndriftsdirektør.
- Henriette Fenger Ellekrog, Executive Vice President og HR-koncerndirektør.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.