Ørsted har idriftsat landvindmølleparken Sunflower Wind, som ligger i Kansas i USA. Sunflower Wind er Ørsteds 13. idriftsatte vindmøllepark i USA og kan forsyne mere end 70.000 husstande med strøm. Det oplyser den danske virksomhed i en meddelelse.
- Vi er glade for at kunne fejre denne milepæl og vores første projekt inden for vedvarende energi i Kansas sammen med lokalsamfundet, myndighederne og de jordejere, som er involveret. Med Sunflower Wind har vi nu 13 vindmølleparker i drift i USA, som tilsammen producerer 832 MW til elmarkedet Southwest Power Pool, siger David Hardy, Executive Vice President og regionsdirektør for Amerika i Ørsted.
Ørsted har gjort en stor indsats for at reducere CO2-udledningen i forsyningskæden og levere adgang til vedvarende energi og oprindelsesgarantier fra Sunflower Wind til ni virksomheder. I samarbejde med Schneider Electric har Ørsted således indgået elkøbsaftaler med Amcor, PepsiCo, Stryker, Citizens og Walmarts Project Gigaton-konsortium, som omfatter Amy’s Kitchen, Great Lakes Cheese, The J.M. Smucker Co., Levi Strauss & Co. og Valvoline Global Operations.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.