
Målet for den nye globale sammenslutning Global Offshore Wind Alliance (Gowa) er at skabe et skabe et globalt fællesskab for handling bag ordene om en hurtig udbredelse af havvind. Således vil Gowa arbejde hen mod at samle regeringer, den private sektor, internationale organisationer og andre interessenter om det formål.
Alliancen blev etableret sidste år på COP27 af Det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA), Global Wind Energy Council (GWEC) og den danske regering. Og nu bliver Ørsted som det første energiselskab en del af samarbejdet.
Ved at slutte sig til Gowa ønsker Ørsted at formidle sin viden og fremme de bedste løsninger og på den måde bidrage til at realisere alliancens ambition om en installeret havvindkapacitet på mindst 380 GW i 2030 og en stigning i den installerede kapacitet på mindst 70 GW om året fra 2030.
- I dag tager det ofte længere tid at planlægge en havvindmøllepark end at bygge den. Det er nødvendigt, at regeringer og den private sektor samarbejder om at skabe et incitamentsskabende lovgivningsgrundlag og effektivisere godkendelsesprocesserne. Med Gowa kan vi fremskynde udbredelsen af havvind og hjælpe nye markeder med at komme godt i gang. Jeg vil opfordre vores kolleger i branchen til også at slutte sig til Gowa og dele deres erfaringer.
Alliancens medlemslande omfatter Australien, Belgien, Colombia, Danmark, Tyskland, Irland, Japan, Holland, Norge, Portugal, Spanien, Saint Lucia, Storbritannien og USA, og flere lande forventes at slutte sig til.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.