DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Ørsted bekræfter Siemens Gamesa som mølleleverandør på Borkum Riffgrund 3

Siden 2020 har Siemens Gamesa været foretrukken leverandør på havvindmøller med en samlet kapacitet på 913 MW til Ørsteds tyske havvindmøllepark Borkum Riffgrund 3.
27. JUN 2022 16.14
Offshore
Ordre

Siemens Gamesa har fået endelig bekræftelse på, at vindmølleproducenten skal levere i alt 83 stk. SG 11.0-200 DD-møller med en samlet kapacitet på 913 MW til Ørsted. Det oplyser Siemens Gamesa i en pressemeddelelse.

Møllerne skal opstilles i den kommende tyske havvindmøllepark Borkum Riffgrund 3. Borkum Riffgrund 3 bliver, når den står færdig, verdens første støttefri havvindmøllepark. Ud over opstillingen af møllerne har Siemens Gamesa og Ørsted også indgået en flerårig serviceaftale for møllerne.

- Vi er glade for igen at indgå partnerskab med Ørsted i endnu et vigtigt offshore-projekt. Dette enorme vindkraftværk med vores SG 11.0-200 offshore Direct Drive-maskiner vil både levere ren grøn energi til mere end en million husstande i de kommende årtier og også yde et væsentligt bidrag til energisikkerhed for Tyskland, siger Marc Becker, der er CEO for Siemens Gamesa Offshore.

Installationen af Borkum Riffgrund 3 forventes at gå i gang i 2024, og idriftsættelsen forventes afsluttet i 2025.  

amp

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/oersted-bekraefter-siemens-gamesa-som-moelleleverandoer-paa-borkum-riffgrund-3

GDPR