DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Ørsted afviser: Vil ikke betale i rubler

1. APR 2022 19.18
Energi

Energikoncernen Ørsted afviser at imødekomme Ruslands krav om, at der skal betales for russisk gas i rubler.  Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse. 

Det er det statsejede russiske gasselskab Gazprom, som har fremsendt Ørsted et krav om, at der skal betales i russiske rubler, fremgår det, men det har Ørsted ingen intentioner om at imødekomme.

Ørsted har i øjeblikket en aftale om at købe gas fra Gazprom, som selskabet ikke kan komme ud af. Men aftalen bliver ikke forlænget, når den udløber i 2030, oplyste selskabet i en pressemeddelelse tidligere i marts. 

Aftalen fik særlig stor interesse efter Ruslands invasion af Ukraine, der har ført til sanktioner fra vestlig side. 

Flere parter har siden opfordret Ørsted til at komme ud af kontrakten.

I pressemeddelelsen fredag aften understreger selskabet, at det "fordømmer Ruslands invasion af Ukraine", og at det allerede har truffet en række foranstaltninger for at stoppe samarbejdet med russiske virksomheder.

- Ørsted er stoppet med at købe biomasse og kul fra Rusland til selskabets kraftvarmeværker, lyder det i pressemeddelelsen.

- Vi indgår ikke nye kontrakter med russiske selskaber, og Ørsted har sørget for, at ingen af Ørsteds direkte leverandører til udbygningen af vedvarende energi er russiske, lyder det videre.

Ørsted vil donere et eventuelt overskud i 2022 efter skat og risikoafdækning fra Gazprom-kontrakten til humanitær hjælp i Ukraine. Det vil ske "såfremt generalforsamlingen godkender forslaget på den kommende generalforsamling i april".

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/oersted-afviser-vil-ikke-betale-i-rubler

GDPR