DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
To helt nye CNC-maskiner er netop tilføjet til machine shoppen, mens endnu flere maskiner til EMS’ on-site machining er på vej.
EMS

Øget fokus på energibranchen giver vind i sejlene for EMS

EMS (Esbjerg Maritime Service) har bl.a. som følge af et strategiskifte med øget fokus på offshorebranchen vind i sejlene. Især serviceafdelingen er i vækst, og virksomheden har udvidet stort.
15. SEP 2022 11.56

EMS har haft vokseværk de seneste år, og det har senest resulteret i en 4.700 kvm stor udvidelse i Esbjerg. En af de afdelinger, som har fået et skub, er serviceafdelingen, der er gået fra et hjørnekontor til egen 1.200 kvm bygning med eget værksted og kontor ved siden af resten af EMS.

Serviceafdelingen har altid været en del af EMS, men er det seneste år vokset fra seks til 18 medarbejdere, oplyser virksomheden i en meddelelse.

- Det sidste års tid har serviceafdelingen vokset med hast – både i mandskab og ordrer. Derfor var det også nødvendigt, at den fik mere nutidige faciliteter, siger Kenneth Hagelskjær, der er direktør hos EMS. 

Ny strategi skubber på vækst

Igennem det sidste år har EMS været ved at omstille sig til en nye strategi om at satse fuldkomment på energiindustrien, hvor særligt vind, olie/gas og PtX er i sigtekornet. Målet er at skabe værdiskabende løsninger til energibranchen. 

- Gennem hele organisation har vi klargjort alle processer til langsomt at udfase nogle kundesegmenter og hjulpet dem videre. Og der har ingen negative reaktioner været fra vores kunder. De forstår vores valg, og det viser os bare, at vi har taget den rigtige beslutning. Så nu er der fuldt fokus på energisegmentet, fortæller Kenneth Hagelskjær.

Virksomheden ser et stort potentielle i den nye strategi, og hos serviceafdelingen er der spændende muligheder som tidligere har været uudforsket. 

- Vores opgave er at lave innovative løsninger, der skal skabe værdi for energisektoren. Lige nu har det mest været inden for offshore, men der er et kæmpe potentielle i onshore. Om det er rør, tanke eller motorer der skal bearbejdes eller vedligeholdes på enten et skib eller et varmeværk, er underordnet for os. Vores medarbejdere er uddannet inden for on-site machining og kan klare opgaver inden for vores felt, fortæller Mikael Schade. 

For at kunne levere bedst mulige service har virksomheden siden august 2021 købt fire CNC-maskiner og endnu flere maskiner til virksomhedens on-site machining er på vej, ligesom en daglig maskinmester også er blevet ansat. Alt for at imødekomme de on-siteopgaver der tikker ind. 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//vindkraft/artikel/oeget-fokus-paa-energibranchen-giver-vind-i-sejlene-for-ems

GDPR