
Færre miljøprotester, bedre økonomi og mindre nedetid i vindmølleparker. Det er nogle af de resultater, der er skabt i innovationsprojektet BiCA (Bird Collission Avoidance). Det skriver Energy Cluster Denmark i en pressemeddelelse.
Innovationsprojektet har udviklet en effektiv screening af dyrelivet, som giver vigtig viden for eksisterende vindmølleparker og i planlægning af nye projekter. Med data kan man monitorere, hvor og hvornår fugle- og dyrelivet bevæger sig i området og dermed undgå, at fugle og flagermus rammes af møllevinger.
- Flagermus er en showstopper for vindmølleparker mange steder i Nordamerika og Europa. I USA kan det lukke en vindmøllepark ned, hvis man rammer en flagermus. De er svære at monitorere, og nogle af dem er ret sjældne, så tommelfingerreglen er: Don’t kill a bat,” siger han.
Projektet er gennemført af Furono Danmark, Wind Power Lab, Vestas og Aarhus Universitet og faciliteret af Energy Cluster Denmark. Screeningen giver nyttig viden, siger Niels Einar Jensen, afdelingsleder ved Environmental Technology Center hos Furono.
Bedre økonomi og mere grøn energi
Der er store både økonomiske og grønne fordele i at kunne forholde sig til fuglelivet allerede i planlægningsstadiet af en vindmøllepark.
- Med screeningsværktøjet får vi et vigtigt datagrundlag på eksempelvis fugletræk, som i kombination med vindressourcedata giver vindudviklere mulighed for at træffe videnskabeligt underbyggede beslutninger om placering af vindmøller på en mere biodiversitetsvenlig måde, siger Eldina Salkanovi?, PhD stipendiat på Innovation & Koncepter i Vestas.
Ifølge hende kan screeningen spare vindopstillere for nedetider.
- Det økonomiske tab som følge af tabt energiproduktion kan være op til 3-4 pct. – nogle vindmølleparker mister faktisk op til €180.000 (1,3 mio. DKK) om året på grund af standsninger, som et resultat af at beskytte følsomme rovfuglebestande i nærheden, siger Eldina Salkanovi?.
Men det er ikke kun økonomien hos vindopstillere, at det nye værktøj på sigt kan påvirke positivt. Det kan også gøre det muligt, at opsætte vindmøller, hvor det ellers ville være besværligt at opnå tilladelse.
- Med et godt datagrundlag kan man gå fra at sige: ’Her må ikke bygges’ til ’Her må bygges under de her vilkår’. Data muliggør produktion på områder, som man ellers ikke ville kunne producere i, siger Anders Røpke, CEO i Wind Power Lab, han fortsætter:
- Her får vi et rigtigt beslutningsgrundlag, både for myndigheder og parkejere. Det gør det muligt at indkredse en ynglesæson eller træksæson, så man kunne afgrænse energiproduktionen præcist. Det giver mere grøn energi
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.