
Hvordan kan strøm fra mindre, lokale vindmøller udnyttes til at effektivisere dansk biogasproduktion i stor skala? Det er spørgsmålet, som Teknologisk Institut vil forsøge at besvare med projektet H2GreenGas, oplyser institutet i en pressmeddelelse.
Målet med projektet er at forbedre produktionen af biogas ved hjælp af vindmøllestrøm og dermed bane vejen for et 100 pct. grønt gasnet.
– Ejere af private vindmøller oplever lige nu, at den grønne energi, som deres vindmøller producerer, ofte er urentabel. I stedet for at sælges til en lav pris kan strømmen bruges til at opnå en biogasproduktion med større udbytte end i dag. På den måde kan Power-to-Gas blive en win-win-teknologi, der både forbedrer rentabiliteten og gør den grønne biogasproduktion endnu grønnere, siger projektleder Laura M. Agneessens fra Teknologisk Institut.
Projektpartnerne i H2GreenGas, der ledes af Teknologisk Institut, vil derfor undersøge og konkretisere, hvordan decentral vindenergi bedst bringes i spil til Power-to-Gas, og hvordan det mest optimalt bliver implementeret på biogasanlæg. Statens gasdistributør Evida har store forventninger til H2GreenGas.
– Hvis projektet bekræfter, at vi kan udnytte energi fra lokale vindmøller til at øge biogasproduktionen, er det et rigtig godt eksempel på, at vi kan nå hurtigere i mål med den grønne omstilling, når energiformerne arbejder sammen. Derigennem kan vi ende med at stå med et meget vigtigt redskab i hånden på den videre vej mod et 100 pct. grønt gasnet, siger Peter Kristensen, Strategi- og udviklingsdirektør i Evida.
Konsortiet bag H2GreenGas vil i projektperioden også afdække, hvilken økonomisk betydning Power-to-Gas kan få for både mølleejere og biogasanlæg og dermed også, hvordan konceptet vil påvirke det økonomiske incitament for opførsel af nye vindmøller.
Foruden Teknologisk Institut omfatter konsortiet Landia, Combigas, Green Hydrogen Systems, Evida, Hydrogen Valley, Kuhr A/S og Aarhus Universitet.
Partnerne er fælles om det mål om at kunne implementere Power-to-Gas, men med hver deres ekspertviden skal de afdække en række vigtige aspekter, som skal undersøges, før Power-to-Gas kan implementeres på de danske biogasanlæg.
– Det er kun en fordel, at vi kan få belyst flest mulige aspekter ved at bruge privat vindmøllestrøm til grønnere biogasproduktion. Dermed vil alle interessenter – fra vindmølleejere til beslutningstagere – stå med et godt fundament for den videre implementering af teknologierne, siger projektleder Laura M. Agneessens, Teknologisk Institut.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.