
Et nyt forskningsprojekt med navnet UVSOLAR præsenterer en revolutionerende ny ultraviolet superkontinuumkilde, som kan ændre solcelleindustrien og optisk analyse fundamentalt og bane vejen for en mere bæredygtig fremtid.
Teknologien er udviklet af et dansk forskningsteam sammen med industripartnere, og håbet er forbedre solcellers effektivitet og øge præcisionen i optiske analyser, hvilket kan bidrage til at reducere solenergiomkostninger og øge udbredelsen af vedvarende energikilder globalt. Det oplyser Innovationsfonden i en meddelelse.
Projektet, som Innovationsfonden investerer 20,4 mio. kr. i, vil fokusere på optimering af lyskilden, implementering i solcelleindustrien og udvikling af nye optiske analysemetoder. Dette vil omfatte arbejde med laserscribing, nanosvejsning og laserdoping inden for solcelleproduktion samt højopløselig mikroskopi og scatterometri for optisk analyse. Resultaterne vil bidrage til at optimere solcellers ydeevne og fremme nye avancerede analysemetoder og skabe vækst og beskæftigelse til Danmark inden for disse eksponentielt voksende markeder.
- Med UVSOLAR-projektet baner vi vejen for en potentiel revolution inden for solcelleproduktion og optisk analyse. Den nye ultraviolette superkontinuumkilde vil ikke alene optimere fremstillingsprocesser, men også åbne op for nye muligheder inden for forskning og udvikling, siger Patrick Montague, leder af Future Technologies Department, NKT Photonics.
Med investeringen fra Innovationsfonden muliggøres samarbejde mellem forskere, teknologieksperter og industrien for at udvikle og implementere teknologien. Midlerne fra Innovationsfonden vil blive brugt til at udvikle prototyper og demonstrere den praktiske anvendelse af den nye superkontinuumkilde i solcelleproduktion og optisk analyse. Desuden vil UVSOLAR videreudvikle teknologien og sørge for, at den hurtigt og effektivt kan udbredes og implementeres i kommercielle løsninger.
NKT Photonics og de øvrige partnere i projektet, DTU Electro, Århus Universitet - Institut for Elektro- og Computerteknologi, DFM, Deltapix, Sunplugged og Topsil vil arbejde dedikeret på at udvikle den ultraviolette superkontinuumkilde med den nødvendige ydelse og stabilitet, der er afgørende for de forskellige anvendelser inden for solcelleproduktion og optisk analyse.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.