
Carlsberg indgik sidste år en elkøbsaftale med Better Energy, der betyder, at bryggeriet aftager 29 GWh om året af ny grøn og støttefri strøm fra en nyetableret solcellepark. Og nu kan de to parter fortælle, at den placeres tæt ved Fraugde i Odense Kommune, efter at byrådet tidligere i år godkendte lokalplanen.
Solcelleparken på 74 hektar kommer årligt til at levere omkring 82 GWh svarende til det gennemsnitlige årlige elforbrug for ca. 51.000 danskere, eller næsten 30 pct. af Odenses 180.000 indbyggere.
Den grønne elkøbsaftale med Carslberg er hovedårsagen til, at Better Energy opfører solcelleparken. Den er en del af Carlsbergs bæredygtighedsprogram Together Towards ZERO and Beyond, som bl.a. sætter mål om at alt det strøm bryggeriet bruger skal komme fra vedvarende kilder, oplyser Better Energy i en meddelelse.
- I Carlsberg har vi allerede taget flere skridt mod den grønne omstilling, men vi kan gøre mere og er ambitiøse. Og derfor er vi meget glade for, at vi nu kan tage næste skridt sammen med Better Energy om at få placeret en solcellepark, der fra 2024 producerer ny, grøn strøm, siger Tenna Skov Thorsted, senior sustainability manager i Carlsberg Danmark.
Stigende interesse
I Better Energy mærker man en stigende interesse fra virksomheder og kommuner, der ønsker at bidrage aktivt i den grønne omstilling. Og her handler det ifølge Better Energy ikke blot om at finde et areal, der er stort nok. Det handler samtidig om, at solcelleparken skal forankres i lokalområdet, og her er solcelleparken i Fraugde et godt eksempel:
- I vores arbejde med at udvikle nye solcelleparker er vi altid grundlæggende styrede af, om solcelleparken kan integreres og forankres i lokalområdet, og med den kommende park er vi lykkedes med det i stærkt samarbejde med Odense Kommune og lokalområdet, siger Esben Billeskov, chef for projektudvikling i Better Energy.
Solcelleparken i Fraugde vil efter planen være tilsluttet elnettet i 2024. Better Energy ejer og er ansvarlig for opførslen, driften og vedligeholdelsen af den kommende park.
amp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.