DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS

Ny PtX-uddannelse på vej hos Maskinmesterskolen i Fredericia

Fredericia Maskinmesterskole har modtaget midler fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Åengene skal bruges til en ny diplomuddannelse indenfor Power-to-X-teknologi.
21. DEC 2022 13.01
Uddannelse

Takket være midler fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse er Fredericia Maskinmesterskole (FMS) nu et godt skridt på vejen mod at kunne føje endnu en diplomuddannelse til kataloget. Og den tilføjelse bliver inden for Power-to-X-teknologien. Det oplyser FMS i en meddelelse.

- Vi er utroligt glade for, at vores arbejde har båret frugt, så vi forhåbentlig snart kan tilbyde denne spændende uddannelse. På FMS vil vi gerne gå forrest i forhold til at tilbyde relevant efteruddannelse og bidrage til bæredygtig erhvervsudvikling, siger rektor på FMS, Jens Færgemand Mikkelsen.

Selvom det er FMS, der har ansøgt om midlerne fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse, kommer udviklingen af diplomuddannelsen til at foregå i samarbejde med andre maritime uddannelsesinstitutioner, oplyser maskinmesterskolen.

Dimittender fra den forhåbentlig kommende diplomuddannelse i Power-to-X kommer til at tilegne sig opdateret viden og kompetencer vedrørende udvikling af produktion, asset management samt ledelse heraf i relation til grøn omstilling. På FMS bliver de studerende på maskinmesteruddannelsen allerede i dag uddannet inden for PtX-området.

- De fleste mennesker har nok en bekymring om miljøet i vores dage, ikke mindst de unge, som er dem, der nok kommer til at skulle løfte den største byrde. Derfor er det vigtigt for os at følge med i udviklingen og kunne tilbyde undervisning, der afspejler fremtiden inden for den grønne omstilling, siger Jens Færgemand Mikkelsen.

Hvornår FMS håber på at have realiseret den nye diplomuddannelse oplyser uddannelsesinstitutionen ikke. 

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//ptx/artikel/ny-ptx-uddannelse-paa-vej-hos-maskinmesterskolen-i-fredericia

GDPR