DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
De nordiske TSO'er vil implementere ind ny model for indkøb af de reserver til at holde balance i elsystemet. (Arkivfoto.)
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Ny nordisk model skal sikre elforbrugerne bedre elforsyning

De nordiske eltransmissionsselskaber indfører en ny måde at indkøbe de reserver, som sikrer, at elforbrugerne har stabil strømforsyning.
9. MAJ 2023 13.09
Energi

De nordiske forsyningstilsyn har netop godkendt en metode til indkøb af de reserver, som Energinet og de øvrige nordiske systemoperatører hver dag køber for at kunne holde balancen i elsystemet. Det oplyser Energinet i en meddelelse.

Den nye metode indebærer, at i takt med at elsystemet i højere og højere grad bliver drevet af vind og sol, vil TSO’erne ikke længere købe faste mængder reserver, men time for time prognosticere det varierende behov, fortæller Thomas Dalgas Fechtenburg, afdelingsleder i Systemydelser i Energinet.

- Jo mere vedvarende energi, der kommer, som vinden blæser, og solen skinner, og jo mere svingende elforbruget bliver, i takt med at vi elektrificerer samfundet med elbiler, varmepumper og store brintanlæg, jo større udsving bliver der i det helt konkrete behov for reserver – jo længere væk fra ”konstanten” bliver behovene i de enkelte timer, siger han.

Simpel i teori avanceret i praksis

Den nye metode kaldes dynamisk dimensionering, da den indebærer af TSO'erne med en analogi fra teleområdet vil gå fra et ”flat rate” abonnement til et fleksibelt indkøb. Det skal både sikre elforbrugerne højere forsyningssikkerhed og billigere forsyning, fordi indkøbene af reserver bliver mere retvisende og tager udgangspunkt i, hvad der rent faktisk er brug for.

Desuden vil indkøb af reserver på tværs af de nordiske grænser og ud fra en fælles platform sikre en mere effektiv og samfundsøkonomisk drift af elsystemerne. Et større marked sikrer lavere omkostninger. 

Energinet har arbejdet på den nye løsning i ca. tre år. Danmark er på grund af den høje andel af svingende elproduktion fra vind og sol et af de første lande, som mærker behovet for at nytænke indkøb af reserver.

De senere år er de danske udgifter til de såkaldte systemydelser vokset markant. Fra 1,4 mia. kr. i 2021 til 2,7 mia. kr. i 2022. 

Den nye metode vil blive implementeret i bidder, hvor første skridt er at forudsige afvigelser i prognosticeret forbrug og produktion, fra bl.a. vindmøller og solceller.

- Det lyder umiddelbart ret simpelt, at vi skal koordinere mere på tværs af lande og købe mere i nogle timer og mindre i andre, men bag det ligger avancerede prognosemodeller, baseret på avanceret machine learning, der tidligt om morgenen dagen før driftsdøgnet skal forudsige sandsynligheden for udfald og afvigelser i forventet produktion fra vindmøller og solceller. Det er vigtigt, at vi på en og samme tid går over til en helt ny og mere effektiv måde at købe reserver, og samtidig sikrer, at forbrugernes forsyning er mindst lige så god, som den vi kender i dag, siger Thomas Dalgas Fechtenburg.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/ny-nordisk-model-skal-sikre-elforbrugerne-bedre-elforsyning

GDPR