DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Solenergi
DK PtX
DK Innovation
DK CCS
Isolationskravet kommer dog ikke til at gælde offshoremedarbejdere, der i kraft af deres job har været uden for landets grænsen.
bp images

Ny isolationslov omfatter ikke offshoremedarbejdere

Offshoremedarbejdere bliver undtaget for kravet om 10 dages isolation ved indrejse til Danmark, som ellers netop er blevet vedtaget af folketinget i en hastelov.
8. FEB 2021 8.44
Arbejdsmiljø
Offshore

Folketinget vedtog for nyligt et krav om test og ti dages isolation ved indrejse i Danmark. Brydes isolationen kan man blive straffet med en bøde på 3.500 kr.

Isolationskravet kommer dog ikke til at gælde offshoremedarbejdere, der i kraft af deres job har været uden for landets grænsen.

Det står klart, efter Sundhedsudvalget har godkendt en række dispensationer fra den nye hastelov. Dispensationsløsningen glæder Venstres sundhedsordfører, Martin Gertsen.

- Vi skal selvfølgelig tage vores forholdsregler i kampen mod COVID-19, men vi må ikke glemme fornuften. Derfor er jeg også glad for, at det er lykkedes at få trykt sort på hvidt, at personer, der udgør besætning på skib, offshore-arbejdere og maritime teknikere er undtaget fra kravet om karantæne. Andet ville ikke være rimeligt, siger han.

Bekendtgørelsen skaber ligeledes glæde hos Danske Rederier, der sammen med Maskinmestrenes Forening og Dansk Metal har opfordret til at undtage sømænd og offshoremedarbejdere for isolationskravene.

- Vi er glade for, at ordførere og ministre har lyttet til vores fælles opfordring med fagforeningerne. Det ville være at skyde gråspurve med kanoner, hvis en søfarende skulle bruge f.eks. 10 ud af 14 hjemmedage på at være i karantæne, efter at have været i det beskyttede miljø om bord, siger Jacob K. Clasen, viceadministrerende direktør i Danske Rederier.

Kravet om test og ti dages isolation for folk der ikke er omfattet af dispensationerne, gælder foreløbigt frem til 28 februar.

Det er dog muligt for andre at afkorte isolationen ved at vise en negativ test, der er taget tidligst på fjerdedagen efter tidspunktet for indrejse.

amp

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Danish Offshore Industrys artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Danish Offshore Industrys artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på Danish Offshore Industry

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.doi.dk//havenergi/artikel/ny-isolationslov-omfatter-ikke-offshoremedarbejdere

GDPR